Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Professor N. C. Frederiksen: Bemærkninger om nogle Forhold mellem de engelske og skandinaviske Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gode og mange Kreaturer, godt udseende Børn og Ungdom. Livet
i det fremmede Land er haardt for mange; men det er dog endnu
Reglen, at udholdende Arbejde og Tarvelighed bringer det til
Velstand og en uafhængig Stilling. Hvad der er opnaaet, ses
bedst ved at sammenligne de Udvandredes Stilling med Arbejdernes
og Husmændenes i de gamle Lande, fra hvilke Klasser de næsten
alle ere udgaaede. I Reglen er dette dem ogsaa vel bevidst. De
paaskønne tilfulde, hvad det ny Fædreland har givet dem, og
fremhæve navnlig ideligt, at der dér ikke er saakaldte højere, efter
deres Mening kun lidet nyttige, Klasser, til hvilke de maa afgive
en betydelig Del af Udbyttet af deres Virksomhed, intet Militær
værd at tale om og kun faa Embedsmænd, valgte ud af deres
egen Midte. Det er til Dels rigtigt med den billige Bestyrelse af
de offentlige Anliggender, navnlig paa Landet, og det er især
rigtigt, at det Offenlige i Almindelighed har indskrænket sin
Virksomhed i Sammenligning med de gamle Lande. De meget
store Byer ere dog ofte fuldkomment saa dyrt og ogsaa undertiden
siettere regerede end Samfundene hjemme; men Nybyggerne lægge
oftest ikke tilfulde Mærke hertil. Den omtalte Opfattelse af de
politiske og sociale Forhold er den almindelige og anføres stadigt
som en af Hovedaarsageme til, at de have det meget bedre
end hjemme. Tilstanden er naturligvis til en vis Grad vekslende,
med Agerbrugets Afsætningsforhold og med Efterspørgslen efter
Arbejde af andre Grunde; men Reglen er ubetinget den, at Immi-
granterne have det bedre end hjemme. Som de selv ere tilfredse,
ere Amerikanerne i Reglen ogsaa tilfredse med dem. Næst Eng-
lænderne er der ingen fremmed Nation, de saa gæme tage imod,
saa villig ville have som Grundlag for deres ny Samfundsdannelser.
Men det er rigtignok mest som Raastof, at de sætte Pris paa dem,
som Arbejdere i Fabriker og Bjærgværker, som Skovhuggere og
Farmere. De paaskønne dem næsten saa meget mere, fordi saa
faa af dem kunde tænke paa at lede den økonomiske Udvikling.
De benytte dem og ere tilfredse med, at de lade sig benytte. Det
er deres fysiske Kræfter, de anerkende for Øjeblikkets Arbejdes
Skyld og tillige for den sunde og i enhver Henseende vel-
begavede Slægts Skyld, de sætte ind i Verden.
Denne simple skandinaviske Udvandring til engelsktalende
Kolonier vækker ikke den Opmærksomhed, som selvstændige Kolo-
nier vilde gøre. I manges Øjne synes den kun at have ringe
national Betydning. Den er alligevel at foretrække for Dannelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
