Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Professor N. C. Frederiksen: Bemærkninger om nogle Forhold mellem de engelske og skandinaviske Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dér findes, undertiden i temmelig lange Tider, trives aldrig saa
godt som de blandede. Der er i Norderamerika særegne skandinaviske
Settlements, ofte temmelig store og dannede af de bedste Elementer
mellem vore Udvandrere. Men vore Landsmænd komme altid
baade aandeligt og materielt bedst efter det, hvor de leve mellem
de engelsktalende Befolkninger. Og at det ikke er Tilsidesættelse,
der holder dem borte fra overordnede Stillinger, viser sig blandt
andet, naar man undersøger, hvorledes det gaar andre Fremmede.
Der er nu f. Eks. Skotterne. De ere i de amerikanske Samfund
i og for sig ikke yndede mere end andre Fremmede. Naar de
dog ofte ere Bankierer eller paa anden Maade ledende Forret-
ningsmænd, medens Skandinaverne forholdsvis hyppigere ere Ar-
bejdere, Farmere eller underordnede Betjænte, saa er det aaben-
bart i Reglen begrundet i Skotternes større Dygtighed. Skandi-
naverne ere i Almindelighed ikke skikkede til at lede. En dansk
Avlsforvalter er saa lidet skikket til at lede et Landbrug i det
amerikanske Vesten, at han ofte er glad ved at opnaa Plads som
Herskabskusk. En dansk juridisk Kandidat er ubrugelig til alt.
Men de sædvanlige skandinaviske Indvandrere ere netop til Ny-
byggerlivet et aldeles ypperligt Element og Materiale. De skandi-
naviske Piger foretrækkes ikke blot som Tjænestefolk, men ogsaa
som Hustruer. Om General Rusk, Unionens nuværende Inden-
rigsminister, oprindeligt en populær Diligencekusk, senere Pro-
kurator i Vernon i Wisconsin og derefter Guvernør i Staten W.,
fortælles det, at han i Anledning af sit Giftermaal med en
norsk Pige skal have sagt, at Forskellen mellem en amerikansk
og en norsk Kone var den, at en norsk kunde underholde to
Mænd, medens det snarere vilde tage to Mænd at underholde en
amerikansk. General Rusk’s Giftermaal skal have givet Bjørnson
Ideen til Rønnung i Magnhild; Fru Rusk er for Resten fuldkom-
ment Dame. Den nævnte Ytring af Generalen er karakteristisk,
idet den betegner de Egenskaber hos Skandinaverne, der paa-
skønnes i de ny Forhold.
Naar der tales om Nytten af Folkeblandinger, er det ogsaa
værd at erindre om den bekendte historiske Erfaring om Blandings-
folkenes Styrke, lige fra Romere, Englændere, Franskmænd,
Moskoviter overfor de andre Russere og andre omboende slaviske
eller finske Folk, til Nutidens Brandenburgere som dem, der ere
komne til at regere Tyskland. Hvad der nu viser sig f. Eks. i
Amerika og Australien, er kun en Gentagelse af disse historiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>