Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Professor N. C. Frederiksen: Bemærkninger om nogle Forhold mellem de engelske og skandinaviske Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Her maa man ikke glemme vort og Englands Forhold til
Tyskland. Da Bjørnstjerne Bjørnson nyligt rejste Fredsagita-
tionen hjemme, satte han ondt Blod ved sin lette og ubegrundede
Paastand om, hvad Danmark kunde have opnaaet ad fredelig Vej
før sidste Krig. Men han havde Ret i, at det vistnok er andre
Midler end Vaabem der maa anvendes overfor Tyskland. Det er
mere rimeligt, at Fremtiden hører Tyskland til end Rusland, dets
eneste alvorlige Modstander. Selv Frankrig bør med Hensyn ti
Elsass-Lothringen snarere vente sig noget af indre Udvikling i
Tyskland og af nye europæiske Konstellationer end af Krig.
Men skal der være Tale om frivillige Handlinger fra Tysklands
Side, hvilken Magt har da større Indflydelse derpaa end England?
Hvor meget har det ikke for kort Tid siden opnaaet ved en saa
liden Ting som Afstaaelsen af Helgoland, hvor meget har dets Ord
ikke at sige hos Tyskland, hvorledes er ikke selve Tysklands
Fremtid knyttet til den stiltiende Alliance med Øslaten med dens
store Sømagt og dens vældige Indflydelse i Asien og i andre Ver-
densdele? Gives der nogen virkelig Betryggelse for vor Fremtid,
gives der endnu noget Haab om at faa vore nationale Saar lægte,
saa er det knyttet til England.
Englands Følelser overfor de skandinaviske Lande ere ven-
lige nok. Man vil selvfølgelig mindes Englands Holdning under
den dansk-tyske Krig. De Hurraer, der lød i Underhuset, da
Efterretningen kom om Helgoland Slaget, har hverken før eller
siden været hørt ved slig en Lejlighed. Man erfarede tidligt, at
det imod alle Regler, et aldeles enestaaende Tilfælde i Englands
nyere politiske Historie, var Dronningens tyske Sympatier, der
gjorde Udslaget og hindrede Palmerston i at gøre Alvor af sin
Erklæring om at ville sende den engelske Flaade ud til Dan-
marks Beskyttelse. Meddeleren af denne Artikel har først senere
hørt, at det gik saa vidt, at hendes Majestæt truede med Abdi-
kation, og at hun ved Forespørgsel hos Lord Derby forvissede
sig om, at hun hos ham kunde finde Understøttelse, om hun vilde
appellere til Folket ved at opløse Parlamentet. I Fremtiden vil det
være anderledes. En vis Beroligelse med Hensyn til Kontinuitet i
Englands Nutids-Politik ligger i de Styrendes Personligheder, ikke
mindst i det Faktum, at det nu er Lord Roseberry, der i et
liberalt Kabinet vilde komme til at fortsætte Marquis’en af Salis-
bury’s Styrelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
