Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Professor N. C. Frederiksen: Bemærkninger om nogle Forhold mellem de engelske og skandinaviske Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rial Federation". Den har mange af de mest indflydelsesrige
Politikere mellem sine Ledere. Men Vanskelighederne selv for en
Forening, der kun tilsigter at skabe en fælles Autoritet for Riget
og virkeligt Fællesskab i Byrden for fælles Forsvar, træde dog
mere og mere frem og vise sig mere og mere uovervindelige, saa
længe man arbejder i den begyndte Retning. Det er ikke det at
danne en fælles Autoritet, hvad enten man nu vil give Kolonierne
Repræsentation i Underhuset, i „House of Lords* eller i „Privy
Council*, Rigets Raad, der er det umulige. Dette kommer derimod
frem, naar man spørger om, hvad en saadan fælles Institution
skal bestille. Der er ikke mindste Udsigt til, at Kolonierne vil op-
give noget af Betydenhed af deres faktiske Uafhængighed, og navnlig
ingen til, at de vil paatage sig nogen som helst alvorlig Byrde for
Forsvarsvæsnet.
Sagen er, at Kolonierne har en anden Tænkemaade end de
gamle Lande. Englænderne tænke ikke som de store Nationer paa
Fastlandet om Statens Maal og Midler. Men der er her atter en
lignende Forskel tilstede mellem Kolonierne og Moderlandet. De
ville endnu mere end England Fred for enhver Pris. Deres Maal
er endnu bestemtere end Englændernes hjemme i England Men-
neskenes, de enkelte Individers, Lykke. De afsky, som noget, der
ganske og aldeles strider imod denne Lykke. Krigen, og ville ikke
en Gang tænke paa nogen Forberedelse til denne under Freden.
Alt Militærvæsen som ogsaa faste højere Embeder, for nu ikke at
tale om Indretninger som Statskirken, er deres hele Tænkemaade
imod. Den store Lighed mellem dem og Amerikanerne i Institu-
tioner og i Tænkemaade kommer noget af den fælles Oprindelse,
idet Grundlaget ogsaa for den amerikanske Selvstyrelse i Virkelig-
heden er den gamle engelske, fra den ældste angelsaksiske og
danske Tid udviklede, lokale Selvregering, men til Dels ogsaa fra
den Maade, hvorpaa alle disse Samfund i den nyere Tid er dan-
nede. Man vil for ingen Pris paany paatage sig de Byrder, man
lykkelig og vel er sluppen fri for ved at drage til andre Verdensdele.
Det viser sig mere og mere, at jeg havde Ret i, hvad jeg
skrev for omtrent et Aar siden. Man vil kun en Forening, der
bevarer og udvikler Selvstændigheden. Der er da intet i Vejen
for, at en saadan ogsaa kan omslutte de forenede Stater, der have
ganske samme Opgave. Dette vil ikke blot være muligt, men vil
endogsaa være Midlet til at bortfjærne Vanskelighederne overfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
