Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. S. Schandorph: Ny italiensk Romandigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stenografi, opsagde sin Stilling og fik Reporterarbejde for Bladene.
Edmund Gosse har hort om hende, at hun, for at kunne gøre ret
Fyldest som Reporter, maatte klæde sig i Mandsdragt. Det lyder
ikke usandsynligt. Efter det Portræt i den neapolitanske illustre-
rede Tidende Cronaca Partenopea, som jeg har liggende for mig,
er hun meget smuk; hendes Træk minder om den unge Adeline
Pattis. Hun bærer kortklippet Haar, der kækt kruser sig ned i
Panden, har stort skaarne Øjne med lidt svære Laage, over-
hvælvede af kraftige Bryn — en fuldstændig syditaliensk Type.
Naar man kender lidt til de italienske Sæder, kan man nok forstaa,
at Forklædningen kan have været ret nødvendig for en saa smuk
ung Pige.
Hendes Artikler og Smaafortællinger skaffede hende straks
et Navn. Jeg kender dem ikke, men en af Chefredaktørerne for
det nævnte Tidsskrift, den ansete Kritiker Luigi Conforti, nævner
„Opale“ og „Piccolo“ som dem, der først slog til Lyd for den
syttenaarige Piges Navn, og Gosse fremhæver Skizzen Telegrafi
dello Stato, bygget paa hendes egne Erfaringer og Oplevelser
under hendes Funktionstid. 1879 udkom hendes Smaafortællinger
samlede og vakte ikke ringe Opmærksomhed ved den mandhaftige
Realisme hos den treogtyveaarige Pige. Aaret efter udkom
Romanen „Fantasia", den samme, som Frøken Helene Jacobson
har kaldet „Veninder", og som hun præsenterer det danske Pu-
blikum i en god og flydende Oversættelse, i noget beskaaren Form.
Men Beskæringerne er gjorte af praktisk Hensyn til danske Læsere,
hvad der er udeladt vilde næppe blive almindelig forstaaet, vilde
m aaske paa sine Steder forarge ved den omstændelige Analyse af
de illegitime Elskendes erotiske Historie og deres Elskovsrørelsers
Details.
Ti Matilde Serao er en modig Forfatterinde, der ikke
lumsker sig fra noget og ikke er bange for Livet, som det er.
Hun har set og levet mere end de fleste kvindelige Forfattere,
hun er lige saa klog paa Mænd som paa Kvinder. Hendes helt
romanske Naturel ynder Kontrasten og den levende gjorte
Antitese. Som saadanne staar Romanens fire Hovedpersoner
overfor hinanden: den halvgeniale, hysteriske, smidige Lucia med
den bundne Sanselighed, og Veninden, den resignerede, blide hus-
lige, gratiøse Caterina, hvis Fortvivlelses Fødsel og Vækst efter
Mandens Flugt hører til det ypperste i Bogen, og saa Caterinas
blodrige, kraftige, brave Mand Andrea, som er stillet overfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
