- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
795

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Bureauchef D. Dessau: Stenografien bør blive Fælleseje for alle dannede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tale om den Nytte, der kan drages af den ved at føre Dagbøger,
gøre Notitser, Ekscerpter og Udkast til videnskabelige Arbejder,
Taler og Digte. Der er naturligvis ikke Tale om at erhverve den
Færdighed, som udfordres til at optage en Rigsdagsforhandling,
benytte den saakaldte Debatskrift, men kun om at lære den Del
af Stenografien, som vi kalde Korrespondanceskrift. Ved denne
vil man opnaa den 4dobbelte Hurtighed af vor almindelige Skrift,
og derfor har Gabelsberger meget træffende bemærket, at Steno-
grafien (Korrespondanceskrift) forholder sig til vor almindelige
Skrift som Jæmbanekørsel til Kørsel med Heste. Der maa gøres
en skarp Forskel mellem Stenografien som Korrespondance- og
Debatskrift. For at kunne anvende den sidste maa man først
være fuldkommen hjemme i den første.

Skal det imidlertid blive til noget med Stenografiens Frem-
gang hos os, maa der overalt, her som i Tyskland, dannes Ste-
nografforeninger, hvis Hovedvirksomhed bør gaa ud paa at ud-
brede Kendskab til Stenografi dels ved populære Foredrag, dels
ved at vinde Pressen for sig, ti denne er en Magt, hvis Bistand
vi først og fremmest maa se at erhverve. Først naar den føler
sig opfordret til atter og atter at gøre opmærksom paa Steno-
grafiens Nytte, tørst da kunne vi vente, at ogsaa Regeringerne
og de lovgivende Forsamlinger ville, hvor det ikke allerede er
sket, tage sig af den. Dernæst skulle vi se at vinde Lærer-
standen. Da Stenografien blev befalet indført ved de bayerske
højere Læreanstalter, modsatte Lærerne sig det af al Magt, men
efterhaanden som det er gaaet op for dem, hvilken usigelig Nytte,
Stenografien kan yde Eleverne, ere de bievne dens ivrigste For-
kæmpere. Det er en Fornøjelse at se ved Stenografmøderne i
Tyskland, at Størstedelen af Deltagerne ere Lærere, og med
hvilken Begejstring de tale om Stenografien. Har vi nu først
vundet disse, Pressen, Regeringerne og de lovgivende Forsam-
linger, da vil det kun blive et Tidsspørgsmaal, naar Stenografien
vil blive optagen som Lærefag i Skolerne. Et Middel til at ud-
brede Kendskab til Stenografien vil det ogsaa være at udgive
stenografiske Tidsskrifter, som i almindelig Skrift indeholde popu-
lære Afhandlinger om Stenografiens Væsen og Betydning, vise de
store Fordele, den medfører i det private Liv, og imødegaa de
Indvendinger, der gøres, særlig mod dens Optagelse i Skolerne,
samt meddele Prøver baade paa Korrespondance- og Debatskrift.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0805.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free