- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
797

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Bureauchef D. Dessau: Stenografien bør blive Fælleseje for alle dannede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ytrer sin Indflydelse paa den almindelige Haandskrift. Man har
endogsaa ment, at, medens Disciplene lære Stenografi, kan Skrive-
undervisningen bortfalde. Det er jo en bekendt Sag, at de, der
have meget at skrive, navnlig de studerende, faa paa Grund af
den store Hurtighed, de maa anvende, hvorved de vænnes til at
afjaske Skriften, en daarligere og daarligere Haandskrift. Men
dette vil undgaas, naar man benytter Stenografien. — At Steno-
grafien skulde skade Ortografien kunde maaske tidligere have
noget paa sig, men nu er denne Indvending uden al Betydning.
Vel er det en Regel i Stenografien, at man skriver, som man
hører, altsaa kun udtrykker de Lyde, der høres i Udtalen; men
efter de Bestræbelser, der i den nyere Tid ere gjorte hos os for
at forbedre Ortografien, for at komme til en bestemt Ortografi,
gaar man jo ogsaa ud paa at kaste alle overflødige Bogstaver
bort, og man nærmer sig derved saa ineget til Stenografiens
Regler, at man næsten skulde tro, at de her vare tagne til
Mønster. Der kan saaledes ikke være Tale om, at Stenografien
fordærver Haandskriften eller skader Ortografien — tvært imod.

Saa vil der endelig blive sagt, at Eleverne allerede ere saa
overbebyrdede, at der ikke kan være Tale om at give dem endnu
et Skolefag. Men, som alt bemærket, vil Stenografien yde dem
saadanne Fordele, at den i Stedet for Overbebyrdelse vil blive
dem en betydelig Lettelse, hvad Erfaringen fra de Lande, hvor
den er optagen i Skolerne, noksom viser.

Men hvad der vistnok vil lægge et tungt Lod i Vægt-
skaalen til Fordel for Stenografien, naar Spørgsmaalet rejses om
dens Indførelse i Skolerne, er følgende Udtalelser af tvende be-
rømte tyske Læger, Dr. Ph. Phoebus, Professor i Medicin i
Giessen, og den bekendte Øjenlæge, Dr. Herm. Cohn, Professor
ved Universitetet i Breslau. Den førstnævnte siger saaledes
(Deutsche Vierteljahrsschrift. 1845, 4. H. S. 136 og 171): „Man

har skrevet saa meget om Gymnasiasternes for megen Stillesidden,
om Studenternes byrdefulde og ufuldkomne Efterskriven, om de
Lærdes og Forfatteres Underlivs- og Øjensygdomme. Der gives
intet grundigere Middel mod alle de her nævnte Onder, man kan
ikke overfor de her foreliggende hygiejniske Opgaver gaa sikrere
til Værks, end ved betydelig at forkorte Skriveriet.... Selv om
man ogsaa ganske vil se bort fra Stenografiens Nytte for Viden-
skabernes Kultur og for Forretningsverdenens Forbindelser, for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0807.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free