Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. C. N. Starcke: Tvivlens Historie i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aldrig faa fuld Erfaringsbekræftelse paa dem; der maa stedse voves
og haabes, og Afstanden mellem Erkendelsens Ideal og Virkelighed
vil ikke forsvinde. Et er det, at vi ere sikre paa, at der kun er
en Vej at gaa for at vinde Erkendelse, et andet er det, hvor langt
denne Vej kan føre os.
Dette er ikke blot Prof. Høffdings Kritik af mine Anskuelser,
det er tillige netop den Betragtning, jeg i min Bog søgte at angribe.
Men til et Modbevis er det ikke nok at gentage den angrebne Me-
ning; denne maa derfor have været fremsat mangelfuldt, og jeg
skal da her forsøge at udtrykke paa en klarere Maade, hvad der
var Kærnen i min Betragtning.
Erkendelsens Gyldighed staar og falder med Gyldigheden af
vor Aarsagstro, nærmere angivet vor Tro paa, at alt er bestemt
af mekanisk virkendé Aarsager, saa enhver Aarsag konstant følges
af netop denne Virkning, og saa der i Virkningen findes hverken
mere eller mindre end hvad der fandtes i Aarsagen. Denne Tro
er af forholdsvis ny Oprindelse. Den Aarsagstrang, som jeg ind-
rømmer Prof. Høffding, at Menneskene altid have ladet sig lede af
og som f. Eks. førte dem til Troen paa overnaturlige Væsner, der
frembragte det, Menneskene ikke paa anden Maade kunde forklare
sig, den skiller sig netop fra den nyere og snævrere ved, at dennes
to væsentlige Kendetegn, den konstante regelmæssige Rækkefølge
og Identiteten mellem Aarsagen og Virkningen, mangle, og at i
deres Sted Lunefuldhed og Uberegnelighed, baade med Hensyn til
Fænomenernes Rækkefølge og med Hensyn til den forhaanden-
værende Sum af Kraft og Stof, stod som Begreber, der udtrykte
Realiteter. Hvorledes denne Forestilling om Tilværelsens Ubereg-
nelighed, om vilkaarlige raadende Magter i den, kunde danne sig,
er det ikke vanskeligt at forstaa; endnu den Dag i Dag synes vi,
der dog ere fuldt overtydede om en fast, beregnelig mekanisk
Sammenhæng i alle Tildragelser, idelig at stilles overfor dette
lunefulde. Om det nu ligger i vor Bevidstheds Natur eller i, at
vore Erfaringer lidt efter lidt bibringe os den Forestilling, at denne
Lunefuldhed kun er et Skin, nok er det, Troen paa en mekanisk
Sammenhæng har lidt efter lidt arbejdet sig frem. Det vilde føre
os for vidt her at drøfte det vigtige Problem, om denne Aarsags-
tro fra første Færd er et rent Postulat af vor Tænken, eller om
den er en Frugt af mangfoldige bevidste og halvbevidste Iagttagelser,
vist er det, al den ikke altid har eksisteret, og at den, da den
første Gang blev gjort gældende som Forskningens almindelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
