Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Thomas Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udslag afderes individuelle Drift. Nej, et Samfund opstaar overalt,
hvor der danner sig et Herredømme, overalt hvor man underkaster
sig en Autoritet. De stærkes Herredømme over de svage er den
sociale Urtype, Delingen mellem Herskere og beherskede den op-
rindeligste Arbejdsdeling1). Trangen til at underordne sig en
Autoritet og til at bøje sig for den i Ærefrygt er efter Carlyle et
af de oprindeligste, et af de, psykologisk set, dybest bundende og
et af de virksomste Motiver i Menneskets Sjæl. Hvorvidt man
skal herske eller beherskes, er ikke et Spørgsmaal, som er afhængigt
af menneskelig Vilkaarlighed eller af ydre Tilfældighed. „Mennesket
er stedse visse Menneskers fødte Livegen, andre Menneskers fødte
Herre, atter andre Menneskers fødte Ligemand, hvad enten han
anerkender disse Kendsgærninger eller ikke. Værst for ham selv,
om han ikke gør det, — han svæver da i Fare for at gaa til
Grunde “.
Ifølge Carlyles Opfattelse findes der til de forskellige Tider
dog især enkelte Mennesker, Slægtens „Heros’er*, som ved deres
store naturlige Ævne til at lede blive Menneskehedens sande
Førere paa den- store Marsch imod Fremskridtet. Lykkelige Tids-
aldre ville altid anerkende dem som Førere, — ingen Tidsalder
vil nægte dem sin Beundring. „Til ingensomhelst Tid kan man
udslette af levende Mænds Hjærter en vis, ganske ejendommelig
Ærefrygt for de store Mænd, — ægte Beundring, Loyalitet, Til-
bedelse, hvor uklar og fordrejet den end kan være*. Disse store
Mænd ere da „Verdenshistoriens Sjæl*, — „alt, hvad vi se staa
fuldført i Verden, er egentlig den praktiske Legemliggørelse af
Tanker, der boede i de store Mænd“, de „gudsendte* Mænd.
Som man ser, en Opfattelse, der paa en interessant Maade genkalder
i Erindringen den her i Tidsskriftet førte Strid om „Overmennesket*
som Kulturens Kilde.
Carlyle fører altsaa Samfundenes Opstaaen tilbage til
de oprindeligste og simpleste Magtforholds Udvikling: Husfaderens
Herredømme over Familien, Høvdingens over Horden, Erobrerens
over det undertvungne Folk. Jo mere nu saadanne Forhold fæstne
sig, desto mere klart bliver det for den enkelte, at han behøver
denne samfundsmæssige Ledelse og Beskyttelse, — ja, at han maa
kræve den som en Ret. „Af alle Menneskerettigheder*, siger
Carlyle, „er de uvidendes Ret til at blive regeret af de klogere
’) Jfr. Schulze-Gaevernitz: Zum socialen Frieden S. 113 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
