Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Thomas Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gæves har grundet i lange Aar. Min Del — ja, min Del er
overhovedet alt det, som jeg kan faa fat paa uden at blive hængt
eller komme i Tugthuset. Ti jeg behøver ikke at sige, at der
i Svinefolket gives Galger og Jurister".
X.
Hvad han særlig bebrejder de engelske Nationaløkonomer,
er dette, at de ikke have haft Arbejderbefolkningens Tarv
for Øje, men tvært imod skammeligen forsømt dens Interesser.
C arly le nærede en varm og dyb Sympati for den arbejdende
Klasse. „Ærværdig i mine Øjne er den haarde Haand, — kroget
og grov, men hvori der ligger en sindrig Ævne, ubestridelig
kongelig, som om den var denne Planets Scepter. Ærværdig
ogsaa det rynkede Ansigt, vejrbidt, tilsmudset, med sin plumpe
Intelligens; ti det er en Mands Ansigt, hvis Liv er en Mand
værdig. Aa, saa meget mere ærværdigt, fordi det er plumpt,
fordi vi lige saa vel maa ynkes over Dig som elske Dig! For os
blev din Ryg saa bøjet, for os bleve dine Lemmer og Fingre saa
krogede: du var vor Rekrut, paa hvem Loddet faldt, og kæmpende
vor Kamp fik du dine Skrammer".
Naar da Arbejderne nu til Dags ønske en rimelig Dagløn
for et rimeligt Dagsarbejde, saa forekommer dette Carlyle at
være ikke alene et billigt Forlangende, men en Ret, uomtvistelig
som Evangeliet, som Multiplikationstabellen.
Den økonomiske Quasividenskab har imidlertid ikke haft
Tid til at give Agt paa det store Spørgsmaal om Arbejdets
Løn. Den har faret af Sted med en saadan Lynhast for blot at
faa mere og mere produceret, at den ikke har faaet Stunder
til at beskæftige sig med Arbejdsresultatets retfærdige Fordeling,
men overladt denne til en hensynsløs Kamp1).
Følgen er da bleven, at Englands Arbejdsheste have en
sikrere og mere sorgløs Tilværelse end dets tobenede Arbejdere.
Hesteejerne vedblive at sørge for deres Heste, selv om der ikke
er Arbejde for dem i Øjeblikket. Det falder dem fornuftigvis ikke
ind at sende dem bort., naar Plovarbejdet er færdigt, med en
nationaløkonomisk Formaning om at søge et billigere Arbejds-
marked. Men lige saa lidt burde Arbejdsherrerne anse sig for
løst fra enhver Forpligtelse, hver Gang et Arbejde er endt.
J) Jfr. Troye: Thomas Carlyle. S. 198.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
