Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. med. Hans Kaarsberg: „Slægtens Degeneration“ ved Kultur — og Studier i de dørbøtiske Kalmykkers Horde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mod hele denne Sandheds-Uhygge, ja, — saa blev en psyko-
patisk Kvinde Hovedpersonen i hans Drama. Forfatteren selv
længes efter og varsler om den sunde, befriende Latter, der om-
sider vil bryde frem af Folkets Strube og som en kæk Stormflods-
bølge kuldkaste Sandheds - Spilfægteriet. Men Skuespillet selv
rummer ikke denne Moro. Den Latter, vi høre, er den afsindiges
Latter, idet hun forlader Scenen, — en brilliant teatralsk Sortie.
Og, naar vi forlade Teateret, høre vi i Forhallens Stimmel ingen
Ytring af »Befrielse" fra den literære Mare, med hvem For-
fatteren agtede at bryde en Lanse. Vi høre de unge Koner i
en nervøs Tone udtale Forsikringen om, at „hvis deres Mænd
bare sig saaledes ad, (o: som den i Skuespillet omhandlede, for-
mentlig utro Ægtemand), vilde de blive akkurat ligesom —
Fru Hennings!"––––
Der kan næppe være Tvivl om, at Degenerations-Teorien
og dens Udnyttelse har haft en ganske anderledes dyb Betydning
for Udviklingen af Livsanskuelsen hos den yngre Slægt, — end man
i Almindelighed synes at antage. Det er en „flot" Teori. I For-
ening med Arvelighedsloven yder den sine Tilhængere en vis
Ret til at stille den allerelendigste Prognose for Menneskeslægten.
Vi høre derfor med stor Koldblodighed, hvorledes disse Tilhængere
i Hastighed „gøre Kaal paa hele Historien". Teoriens Konse-
kvenser ligge nemlig lige for Næsen af dem, der hylde den.
Disse Konsekvenser skulle ikke møjsommeligt hales i Land, op
af et dybt og stort Hav, i møjsommeligt knyttede Næt. Nej, —
de ligge og bie paa en lettelig udstrakt Haand, paa fladt, grundt
Vand, — paa dødt Vand, saa dødt, at det ikke gider smide dem
op paa Stranden, ikke skjule dem i et Dyb, der kunde friste en
nogenlunde modig Dykker.
Degenerations-Teorien involverer det tungeste af alt, nemlig
Troen paa, at den uafviselige Lov, der drev og fortsat driver
Mennesket fremad i Aandsudvikling, at denne Lov, der for saa
mange af os indeslutter en „Religions" Alvor og et „Evangeliums"
Trøst, — at ogsaa den skulde være til Slut og ret betænkt som
en „Lygtemand" i Sumpen.
Naar vi sé paa denne Maade paa denne Teori, kunne vi
ikke lade os nøje med de Oder til „Naturtilstanden" som det
eneste lyksaliggørende, der er bleven sungne paa J. J. Rousseaus
Tid og givne da capo i vore Dage. Vi kunne heller ikke stoppe
op ved statistiske Masseundersøgelser af vor Tids kultiverede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
