Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. med. Hans Kaarsberg: „Slægtens Degeneration“ ved Kultur — og Studier i de dørbøtiske Kalmykkers Horde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forskning og nok af mystiske Gaader; — alt dette maa her
forbigaas.
Kalmykken er lidet kendt: en meget lærd Mand her hjemme,
der sagde sig at have studeret de mellemasiatiske Folk i de sidste
4 Aar, ydede mig de trøsterige Oplysninger ved min Afrejse, at
Kalmykkerne aldeles ikke eksisterede mere: de vare gaaede op i
de talrige andre Stammer, og, — hvis de virkelig eksisterede
(som Rester?), — vilde jeg være et Aar om at finde den Horde,
jeg søgte. Jeg er Himlen taknemlig for, at jeg ikke lod mig
nedslaa af disse Meddelelser fra Studerekamret. Ti de vare al-
deles fejlagtige. — Ogsaa i selve Rusland, i Transkawkasien og
Tiflis søgte jeg hos russiske Videnskabsmænd forgæves Oplys-
ninger om Folket. Jeg gik dog frem efter den en Gang lagte
Plan til Steppebyen Stawropol. Og først her, inde i Steppen,
60Werster fra Banelinjen mod Syd, traf jeg paalidelige Kalmykko-
loger, navnlig den livlige Olding og Etnograf Hr. de Bentkowsky,
der i 50 Aar havde kendt Kalmykfolket, i 15 Aar boet Side om
Side med det. Denne interessante Personlighed, der paa Russisk
har skrevet et Par Brochurer om kalmykkiske Forhold1), skænkede
mig sit Venskab. Han ydede mig megen Belæring under mit
c. 8 Dages Ophold i Steppebyen og gav mig ved Afskeden et
mærkeligt kalmykkisk Haandskrift, ret enestaaende i sit Slags*), nu
henliggende paa det store kgl. Bibliotek. — I Literaturen fore-
ligger der meget lidt om Folket. En Sprogforsker, B. Bergmann,
og to Missionærer, „Gebruder Zwick und Schi 11 “, have i Aar-
hundredets Begyndelse berejst Kalmyksteppen. Bergmanns Bog
er nøgtern, sandfærdig og har været mit Hovedgrundlag ved
Konstruktionen — i mit Hjem — af min Rejsemaade og af de
Forhold, der ventelig vilde møde mig, saavel som af den Maade,
paa hvilken jeg burde forholde mig. Prof. Jul g, Insbruck, har
oversat nogle kalmykkiske Sagn og omtaler Bergmann med megen
Anerkendelse. Etnografen v. Erckert har i sit Værk: „Kawkasus’
flygtigt omtalt Kalmykkerne. I øvrigt har jeg kun fundet spredte
og yderst mangelfulde Oplysninger i Literaturen — tysk, fransk,
russisk. Enkelte Beskrivelser ere faktisk løgnagtige. Og man be-
høver ikke at »modbevise’ Fablerne om menneskeædende Kalmykker,
’) Findes nærmere omtalt i mit Værk om Ekskursionen.
J) Saa vidt jeg ved, findes der kun slige Manuskripter paa det asiatiske
Bibliotek i St. Petersborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
