Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Cand. mag. Joh. Ottosen: Fra det politiske Gennembruds Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for at fremhæve sin Helts Mod skildrer de københavnske Liberale
som temmelig ynkelige og rædde Stakler, fordi de ikke traadte
frem som han, saa er det at gøre vore egne Uret. Forskellen
mellem Stillingen i Kiel og København var overordentlig. I Kiel
gjaldt Forbundsakten, i København Kongeloven; i Kiel var det
egentlig lovligt at stræbe efter Frihed, i København var det ulovligt
og underkastet de grueligste Straffe; Lornsen kom et Aar i Fæst-
ningsarrest af mildeste Grad, Dr. Dampe for Livstid paa Kristians®.
Det var ikke saa underligt, om Københavnerne var en Kende
forsigtigere end Holstenerne.
LORNSENS POLITIK.
I et halvt Aar var Lornsen arresteret, før Dommen faldt;
derefter varede hans Fængselstid et Aar. Da han kom ud, levede
han nogen Tid paa Sild, snart optaget af Lyst til at styrte sig
ind i den politiske Kamp, han selv havde rejst, snart nedslaaet
og modløs. Hans Helbred var undergravet, ikke som Følge af
hans kortvarige og milde Fængsel, men af en Sygdom, han havde
baaret paa i mange Aar. Hvad denne Sygdom var, kan man
ikke faa ud af hans holstenske Historieskriver Jansens Bog; Graae
peger paa, at den skriver sig fra Studenterlivets „Verirrungen und
Verschuldungen“, men det er dog ikke ganske klart, hvad denne
Forfatter egentlig mener dermed. Imidlertid, Sygdommen satte
ham jævnlig i en Tilstand af Tungsind og Livslede, som bragte
ham til at opfatte sin Svaghed som langt værre, end den var.
Han nærede det Haab at faa Bugt med Lidelsen ved et Ophold
i varme Lande, rejste derfor til Brasilien og blev der i flere Aar;
men Sygdommen vilde ikke svinde, og efter sin Tilbagekomst til
Europa endte han frivillig sit Liv ved Genfersøens Bred 1838.
Men disse sine sidste Aar tilbragte han ikke i Lediggang.
Al den Tid, han erobrede fra sit Tungsind, brugte han til Ud-
arbejdelsen af et større Værk, som efter hans Mening skulde
indeholde den grundlæggende og afgørende Bevisførelse for, at
Slesvig-Holstens Sag var retfærdig. Han lagde selv stor Vægt
paa dette Værk og regnede det for sit Livs vigtigste Gerning.
Det er „Die Unionsverfassung Danemarks und Schleswig-Holsteins*,
udgivet 3 Aar efter Lornsens Død af Beseler.
Dette Skrift forekommer det mig, at Graae gaar noget for
let henover. Hans Dom er denne: „Det er tungt skrevet, ubehjælpsomt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
