Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Cand. mag. Joh. Ottosen: Fra det politiske Gennembruds Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var vedbleven at leve og tage Del i sin Hjemstavns politiske
Kamp, vilde han da være bleven staaende paa Bourgeoisstand-
punktet, eller vilde han have udviklet sig til mere moderne
Demokrat og til Forkæmper for begge Nationaliteters Ret i Sles-
vig? — Slige Spørgsmaal er jo ganske ørkesløse, og man gør
bedst i at lade dem ligge; men der var i hvert Fald mere Grund
til at spørge saaledes, end til med Graae at undersøge, hvorfor
han ikke vedblev at have den klare og gennemførte Opfattelse af
Nationalitetens Ret — som han aldrig har haft. Der var i alt
Fald to af hans tidligere Meningsfæller, som i Slutningen af
Trediverne skilte sig ud fra Partiets Masse og sluttede sig til friere
Opfattelser af det nationale Spørgsmaal. Ti omkring 1840 var
Slesvig-Holstenismen ved at udvikle sig baglæns. Da den borgerlige
Liberalisme, som Lomsen havde indvarslet, havde indgaaet For-
bundet med den augustenborgske Fyrste- og Godsejerpolitik, fik
den sidste hurtig Overtaget, saa at det i Løbet af faa Aar blev
umuligt for nogenlunde frisindede Mænd at være med mere;
Partiet slyngede de frisindede Elementer fra sig, Hjort-Lorenzen
til den ene Side, Th. Olshausen til den anden. Olshausen og
hans „Nyholstenere“ satte deres Haab til at vinde Frihed for
Holsten uden Slesvig, Hjort-Lorenzen og Bønderne satte deres til
Frihed for Slesvig sammen med Danmark; men begge anerkendte
fuldtud Slesvigs dobbelte Nationalitet.
Den danske Genfødelse i Nordslesvig forstaar man maaske
bedst, naar man betragter den fra „Slesvig-Holsten" som Udgangs-
punkt. Den politiske Vækkelse begynder med Ridderskabet og
nogle Professorer; paa dette Trin maa den blive rent slesvig-
holstensk. Saa kommer Embedsstanden med; den Røst, der høres
fra den, maa ogsaa blive slesvig-holstensk, ti det var Kiels Uni-
versitet, som sendte sine Fostersønner lige til Kongeaaen. Køb-
mændene og deres jævnstillede drages ind i det politiske Liv; da
begynder det saa smaat at mærkes, at der vil komme Røster,
som ikke passer helt i den slesvig-holstenske Harmoni. Røret
strækker sig videre, Bønderne begynder at vaagne; de sanser, at
der er noget galt i, at Embedsmændene ikke taler til dem i et
Sprog de forstaar, og de kræver dansk Styrelsessprog, ikke saa
meget af dansk Nationalfølelse, som for at sikre sig mod Embeds-
mænds Overgreb. Men nede i Kiel sidder en ensom Mand, en af
de nobleste og pletfrieste Skikkelser, vor nyere Historie kender
— Chr. Paulsen, — som upaaagtet og uforstaaet forkynder, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
