- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
887

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Madsen: Strengnäs m. m.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dette sølle Bondeøg gør en bedrøvelig Figur ved Siden af sin
straalende Nabo.

Den gyldne Rustning hører hjemme paa Kong Carl den
niendes Grav i Kirkens Kor, hvor Stensokkelen nu staar tom.
Dér har den været opsat efter Kongens Død, omringet af Trofæer
og indhegnet af et pragtfuldt og udmærket skønt Gitterværk.
Resterne af de halvt smuldrede Trofæer er for lang Tid siden
Qæmede og Gitteret taget bort fra sin Plads og anvendt anden-
steds i Kirken. Kongens Rustning har været overflyttet til et
Sidekapel mellem senere Slægters Grave; da Kong Carl den 15de
udtalte Ønsket om at faa den i Lifrustkammaren paa Stockholm
Slot, rejste den henimod 1860 til Hovedstaden. Det er lykkedes
at skaffe den tilbage til Strengnäs, men endnu er Carl den niendes
Grav en skaldet Sténblok, berøvet sin fornemste Pryd.

Enhver vil let kunne forestille sig, hvorledes denne Rustning,
eller rettere denne gyldne Rytterstatue, der fremfor de fleste
Rytterstatuer har det Fortrin at være et udmærket Kunstværk og
fremfor alle andre det Fortrin at være fuldstændig historisk paa-
lidelig, maa virke paa sin gamle Sokkel i det rummelige Kor mod
Kirkens hvide Vægge. Enestaaende mægtigt og stemningsfuldt!
Kongen med den stærke Vilje og det grumme Sind vil synes
endnu at bo derinde i den tomme Skal, der nøje og tæt følger
de organiske Former, og jeg for min Del vil nødigt en Nat staa
Vagt ved Graven, naar Maanen lyser ned paa hans lukkede Hjælm
og tolv af de klangfulde Slag i Domkirkens Taarnur indvarsler
den Time, da de Døde siges at faa Lov til at røre de møre
Lemmer. —

Men fra en af de flade Gravsten, der er indmurede i Koret,
vil da en Skygge kunne glide frem og med skellig Grund bebrejde
Kong Carl den niende, at han ogsaa her i Kirken spiller sin Rolle
som eneraadende Hersker. Ti her er en anden Mand, som har
ældre og betydningsfuldere Krav paa at ihukommes først.

Denne Mand er Biskop Kort, som han kaldes, Konrad
Bogge, som han egentlig hed.

Han var Søn af en Købmand fra Westfalen, der havde
bosat sig i Stockholm1) 1449 blev han Baccalareus ved Leipzigs

’) Flertallet af de her meddelte Oplysninger er hentede fra Nordisk Familjebok.
13de B. Blandt andre spredte Kilder kan anføres: Bidrag till Söder-
mannlands Fornminnesförening, utgifna af H. Aminson. III. 1882. Joh.
Wahlfisk: Strengnäsdomk yrk ans ursprungliga utseende.

60’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0897.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free