Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Madsen: Strengnäs m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stockholm og Stockholms Nærhed rummer en i Sandhed
overraskende Rigdom paa ualmindelig fremragende Skulpturværker
fra Slutningen af det 15de Aarhundrede, og Skulpturer, der umis-
kendeligt bærer Præget af at være nederlandsk Arbejde. Denne
Kendsgerning er saa betydningsfuld for Kunsthistorien, — ikke
alene, ja maaske ikke mest for Sverigs egen, — at den fortjæner
den største Opmærksomhed og den omhyggeligste Undersøgelse.
Og dog er dens Betydning for Sverigs Kunsthistorie unægtelig
stor. Allerede paa denne Tid synes de Kulturstrømninger, der
har været bestemmende for den kunstneriske Virksomhed i Norden,
at have været af forskellig Art i Sverig og i Danmark. Som en
kyndig Mand — Dr. Upmark — træffende har sagt, den hos os
herskende Strømning har haft sit Hjem i Tyskland og i Holland,
medens den Strømning, der har betinget Kunstlivet i vort Naboland,
er udgaaet fra Flandern og fra Frankrig.
Uden Tvivl er det den gamle Kunst-Entusiast Conrad Rogge,
hvem Æren tilkommer for i Slutningen af det 15de Aarhundrede
at have knyttet Forbindelsen med flamsk Kunst. Det er sikkert
sket over Lubeck. Allerede som Ærkediakon i Upsala var han
virksom for at smykke Kirker, og Lybekkeren Johannes Stenrath
var Mester for det Alterværk, som Conrad Rogge 1471 skænkede
Bålinge Kirke. Men i Lubeck vidste man meget godt, at den,
der ønskede Kunstværker af allerførste Rang, maatte søge til
Nederlandene; Memlings Billede i Domkirken er det berømteste,
men ikke eneste Eksempel paa, at Lybekkerne selv drog sig denne
Viden til Nytte. Altrene i Strengnås viser, at Conrad Rogge ogsaa
vandt fuld Klarhed over, hvorhen han skulde søge, naar han vilde
blive bedst betjænt. Sandsynligvis skyldes det da en Paavirkning
fra hans personlige Eksempel, naar vi oftere finder nederlandske
Billedskærere anvendte i de Kredse, hans Indflydelse havde nærmest
og lettest ved at naa.
Der foreligger i øvrigt flere Grunde for at antage, at en
nederlandsk Kunstner af udmærket Rang ved denne Tid er over-
flyttet til Sverig.
Indmuret indenfor Porten i Gripsholms Slot sidder et cirkel-
rundt Stenrelief, fremstillende Madonna i Flammeglorie, omrammet
kun, at den havde en — ganske urimelig — Jævnførelse mellem dets
Billeder og Rogier van der Weydens Fremstilling af Sakramenterne i
Antvverpens Museum. Efter at have besøgt Strengnäs, har jeg i Stockholm
og København forgæves eftersøgt den nævnte Afhandling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
