Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. F. J. Meier: Om Mozart og hans nærmeste Slægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
komiske, en god Hustru, der aldrig forglemte, at Manden efter
Skriftens Ord er Kvindens Hoved, og en kærlig og opofrende
Moder. Hun og hendes Mand gjaldt i deres unge Dage for det
smukkeste Par i Salzburg.
Familiens Kaar, som i Begyndelsen vare trange nok, bedredes
en Del, da Leopold Mozart i 1762 forfremmedes til VicekapeLmester
(under Kapelmester Lolly) med 504 Gylden aarlig Løn. Den Gang
havde han allerede forlængst et anset Navn som Komponist.
Han har skrevet (1740) seks Violin-Trios, som han selv raderede
i Kobber, en Del Kirkemusik, deriblandt tolv Oratorier, en i sin
Tid meget benyttet Violinskole, som blev oversat paa flere Sprog,
o. a. m. Hans forskellige Kunstrejser, paa hvilke han ledsagedes
af sine Børn, Woferl og Nannerl, kunne vi her ikke komme nær-
mere ind paa.
Leopold Mozart og hans Familie vare agtede og afholdte af
deres Bysbørn og søgte deres Omgang i Salzburgs bedste Kredse:
Familierne Mölck, Gilowsky, Schiedenhofen, Barisani, Hagenauer
o. a. Ved Ærkebispens Hof synes derimod Leopold Mozart ikke
at have været overvættes godt anskrevet, i det mindste antegner
Abbeden af St. Peter, Dominicus Hagenauer (død 1810), i sin Dag-
bog (I pag. 246): „Leopold Mozart . . . hatte das Ungluck hier
immer verfolgt zu werden und war lange nicht (bei Hofe) so be-
liebt, wie in anderen grössten Orten Europas.*
Han boede med Hustru og Børn — og hans berømte Søn
efter ham — paa første Sal i et tarveligt Hus, som staar endnu,
paa Hjørnet af Teatergaden og en skraa Plads, som den Gang
hed Hannibalpladsen og nu hedder Makartpladsen, ti Hans
Makart er født i Salzburg, og Indbyggerne i denne By ere
næsten lige saa stolte af ham som af Mozart. Det er et langt,
lavt Hus, hvis Mure ere oversmurte med lysegrøn Limfarve. Der
er Stue og første Sal, og — paa Grund af, at Pladsen skraaner
stærkt nedad mod Floden Salzach, — kun Kælder under Husets
ene Halvdel. Taget har smaa bitte Loftsluger, og i Salsetagen
er der elleve Fag ud mod Pladsen og syv Fag ud mod Teater-
gaden. Huset bebos nu af en Boghandler, en Advokat o. fl. I
Muren ved Siden af Husporten ses en Lyre med saadan Omskrift:
Mozarts Wohnhaus. I dette Hus afgik Leopold Mozart ved Døden
Pinsemandag d. 28. Maj 1787, tidlig om Morgenen. Han blev
jordfæstet paa Kirkegaarden St. Sebastian. Stedet, hvor hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>