- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
912

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. F. J. Meier: Om Mozart og hans nærmeste Slægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tvende Røvere", — af hvilke den ene, den ubodfærdige1, i sin
Forstokkelse rækker Tungen ud efter den lidende Frelser, — og
befinder sig nu paa Kapuzinerbjærgets Ryg. Til højre er Ind-
gangen til Kapuzinerne, til venstre til Jagtparken, en Skov, som
bedækker hele Bjærgets langstrakte Rygning. Der staar den lille
Træhytte, tækket med Barkstykker og med et Fag Vinduer paa
hver Side af Indgangsdøren, hvortil to eller tre Trappetrin føre
op. Der inde er der fuldt af Laurbærkranse og gyldne Gaver, ti
det er ikke nogen almindelig Træhytte, den, snarere den navn-
kundigste af alle Hytter. De faa i den værende Møbler, et Bord
og to Lænestole, ere nøjagtige Imitationer af Originalerne, som
ejes af Fyrst Starhemberg i Wien. Mozartbusten udenfor
Hytten er gjort af Edmund Hellmer og støbt 1881 af Flemkom
i Wien.

Hvad angaar Forfatteren af Teksten til »Tryllefløjten", da
hed han som bekendt Emanuel Schikaneder og var en Tid
lang Direktør for Bræddeteatret i Wieden. Han døde den 21. Sep-
tember 1812 i Huset Nr. 30 i Aiserforstaden ved Wien, hvilken
Forstad har sit Navn efter den lille Alserbach, der løber igennem
den. Han efterlod sig ikke en Hvid, og hans faa og usle „Hab-
seligkeiten" vurderedes til i alt 71 Gylden.

Hvem der kommer til Salzburg og vil se flere Relikvier efter
Mozart end de faa nys nævnte, maa besøge hans Fødehus i
Getreidegasse Nr. 9. Det er vel noget forandret og delvis ombygget
siden Mozarts Dage, men ellers saa gammelt og gammeldags i
alle Maader, som man kan ønske sig det, og den plumpe Sten-
portal i Barokstil ud til den smalle og smudsige Gade er den
samme, som den store Tonemester fordum saa mange Gange
vandrede ud og ind af. Huset, som i forrige Aarhundrede tilhørte
Familien Hagenauer, der hørte til Mozart og hans Slægts nær-
meste Omgangskreds, ejes nu af en Urtekræmmer eller Købmand
Angelo Saullich, der har sin Bod i Stuen ved Siden af Porten.
Inde fra Porten fører en stenbelagt Gang og en skummel Sten-
trappe op til en hvælvet Korridor eller Gang, som atter fører til
en Svale, der gaar helt rundt om en ildelugtende og snavset
Gaard og fortsættes af en anden Svale, som omgiver en anden

’) Den bodfærdige Rover er nu en af den katolske Kirkes Helgener.
Tværtræet af hans Kors bevares, eller bevaredes i det mindste ^idligere,
i Kirken Sta. Croce in Gerusalemme i Rom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0922.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free