Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. F. J. Meier: Om Mozart og hans nærmeste Slægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Skifteforretningen efter Mozarts Død blev dette „Forte-Piano
mit Pedal’ vurderet til 80 Gylden. Det kom saa i Svogeren Jakob
Haibis Eje og gik siden fra dennes Hænder over i Domherren
Johann v. Matizowich’s. Domherren skænkede atter det gamle
navnkundige Flygel til den store Klaverspiller Johann Nepomuk
H ummel, som i Septbr. 1856 bragte det til Salzburg og skænkede
det til Mesterens Søn Carl Mozart. Denne, som havde forladt
sit skønne Italien for at være tilstede ved Faderens hnndredeaars
Jubelfest, gjorde saa endelig Stiftelsen Mozarteum en kostelig og
kærkommen Gave med det gamle Flygel.
Alle disse og endnu mange andre Relikvier efter den store
Tonemester bevares i det gamle Hus i Sæd gaden Nr. 9 i Salzburg,
og det behøver vel ikke at tilføjes, at Tusender og atter Tusender
have valfartet og endnu stedse valfarte til denne Stad, der
gemmer saa mange Minder om Mozart. Huset, hvor han blev
født, besøges i Gennemsnit aarlig af 2400 Mennesker. Jeg, som
skriver dette, var der for et Par Aar siden. Da jeg nedskrev mit
beskedne og ubekendte Navn i den kvartertykke Fremmedbog,
kiggede den gamle Kustode nysgerrig over min Skulder og sagde:
„Saa Herren er fra Danmark! Ja af Danske kommer her aldrig
nogen. Den eneste Danske, der har været her før Dem, var en
Officer ... her skal De se, her staar hans Navn!’1) —
I sit Ægteskab med Constance havde Mozart fire Sønner
og to Døtre. Kun to af Sønnerne overlevede ham: den nys gen-
tagne Gange nævnte Carl Mozart og den otte Aar yngre Wolf-
gang Amade eller Amadeus. Endnu kun et Par Ord om
disse to, med hvem Slægten Mozarts Mandslinje uddøde næsten i
vore Dage.
Den yngste, Wolfgang Amade, var født i Wien den 26. Juli
1791, omtrent fire Maaneder før hans navnkundige Fader bort-
kaldtes af Døden. Havde ikke Faderens kolossale Berømmelse
stillet ham og alle andre i dyb Skygge, vilde han maaske have
vundet et anset Kunstnernavn, ti han sad inde med et betydeligt
Talent og blev en udmærket Klaverspiller og for sit Instru-
ment en Komponist, som ikke var at foragte. Som Barn og
’) Premierlieutenant Blangstrup (der siden har gjort sig fordelagtig be-
kendt som historisk Forfatter). Siden den Tid har der været adskillige
Danske i Salzburg, og næppe nogen af. dem har undladt at besoge Mozart-
museet der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>