Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. V. Pingel: Athenæernes Statsforfatning af Aristoteles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nu end forholder sig med de 157 tabte Politeiai, saa er der dog
en høj Grad af Sandsynlighed for, at Mesteren selv har forbeholdt
sig at skildre den Stads Forfatning, som i saa mange Aar havde
ydet ham og hans Studier et gæstfrit Hjem, og som endnu, skøndt
dens politiske Rolle var udspillet, var Midtpunktet for det aande-
lige Liv i Grækenland. Tanken om, at alle de 158 Statsforfat-
ninger, Athenæernes iberegnet, skulde være et efteraristotelisk
Arbejde udført i den peripatetiske Skole paa Grundlag af Materi-
alier, som Aristoteles havde ladet indsamle til Brug ved Ud-
arbejdelsen af hans i det foregaaende omtalte almindelige Statslære
(Politika), modbevises ved 2 Tidsbestemmelser, en direkte og en
indirekte, som findes i det nyopdagede Skrift, og som godtgøre,
at i det mindste dette Afsnit er forfattet mellem Aarene 329 (28)
og 325 (24), altsaa nogle faa Aar før Aristoteles’s Død. Vi ville
altsaa fastholde den Mening, at Athenæernes Statsforfatning baade
med Hensyn til Indhold og Form stammer fra Grækenlands største
Tænker, og skulle nu gaa over til en nærmere Betragtning af
det kostbare Fund.
Skriftet bestaar af to Hoveddele. I den første gives der en
historisk Fremstilling af Statens Oprindelse og Forfatningens Ud-
vikling og Omdannelse fra de ældste Tider til Aaret 403, da man
efter de 30 Tyranners Fordrivelse og Borgerkrigens Ophør gen-
oprettede den demokratiske Forfatning, som derpaa bestod ufor-
styrret og altsaa for Forfatteren er den nuværende Forfatning.
Den anden Del af Skriftet er en statistisk Beskrivelse af denne
Forfatnings forskellige Myndigheder og deres Virksomhed, Folke-
forsamlingen, Raadet, Øvrighedspersonerne, Domstolene og Retter-
gangen ved disse. Det er dette sidste med større Udførlighed
fremstillede Afsnit om Rettergangen, som er kommet til os i en
meget mangelfuld Skikkelse paa Grund af den 4de Papyrusrulles
sørgelige Opbevaringstilstand. Men overhovedet har den detail-
lerede Beskrivelse af Forfatningens Mekanisme næppe megen
Interesse for andre end Oldtidsvidens kåbens særlige Dyrkere, og
jeg skal derfor holde hele dette Afsnit udenfor de følgende Med-
delelser efter blot at have tilladt mig at oversætte et mindre
Stykke om de unges Optagelse i Borgersamfundet. Jeg tror nemlig,
at dette lille Afsnit vil være skikket til at tjæne som Prøve
paa Skriftets klare og i sin Korthed saa energiske Fremstillings-
maade, og at det tillige vil give Læseren et Indblik i Oldtidslivet,
som ikke vil savne Interesse. Til Forstaaelse skal jeg blot minde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
