Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. V. Pingel: Athenæernes Statsforfatning af Aristoteles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da de mindeværdige Kampe ved Salamis og Platææ havde
knust denne Overmagt, begyndte Athenens glimrende Tid, i
hvilken Byen rejste sig af sin Aske i en langt prægtigere Skikkelse
og ved de saakaldte lange Mure sattes saaledes i Forbindelse med
sine Havne, at den næsten blev en Søstad. Allerede 2 Aar efter
Slaget ved Salamis traadte Athenen dristigt i Spidsen for Øernes
og de fra Persernes.Aag befriede østlige Koloniers Forbund, og,
ligesom det ubestrideligt var Brændpunktet for al kunstnerisk og
videnskabelig Stræben i Grækenland, saaledes arbejdede nu ogsaa
dets ledende Mænd paa at give det det politiske Hegemoni mellem
Grækerne og den deraf følgende Stormagtstilling midt imellem
Orientens og Occidentens Folk. Denne Stræben maatte med Nød-
vendighed hidføre en vældig Kamp mellem Athenen og det
konservative Sparta, den gamle Tids og de gamle Tilstandes
Repræsentant, og det er denne Kamp, som med sine mangfoldige
Omskiftelser danner Indholdet af de næste 77 Aar. Vi have
allerede omtalt, at der over dette store Dramas sidste Akter, den
peloponnesiske Krig og de 30 Tyranners Aar (404—3) er udbredt
et klart Lys ved Thukydides’s og Xenofons sammenhængende
Beretninger, men at der over dets Begyndelse og Midte hviler et
Halvmørke paa Grund af Kildernes spredte og ufuldstændige
Karakter. Netop her kommer Aristoteles’s Forfatningshistorie os
til Hjælp paa en udmærket Maade ved at give os en Række
faste kronologiske Holdepunkter og ved at meddele os vigtige
nye Kendsgerninger eller stille de allerede kendte i et nyt Lys.
Særlig om dette Tidsrum gælder det Udsagn af en tysk Lærd,
at, hvor en saadan Sol kommer frem, der flygte Hypotesernes
Skarer til alle Sider som forskræmte Flagermus. Vi ville ogsaa
her af det rige Stof fremdrage nogle Enkeltheder. Til vor Over-
raskelse erfare vi saaledes, at det areopagitiske Raad i samfulde
17 Aar var øverste Leder af Athenens Politik (480—463), ikke
ifølge nogen Folkebeslutning, men i Kraft af den Anseelse, som
det havde vundet i Afgørelsens Aar, da det, medens Feltherrerne
modløse opfordrede enhver til at frelse sig, som han bedst kunde,
skaffede Penge til Uddeling mellem Borgerne og fik disse til at
gaa om Bord paa Skibene. Herved blev det Aarsag til Fædrelandets
Frelse i Slaget ved Salamis og styrede derpaa i det nævnte
Tidsrum Athenen med Hæder. Folkepartiets ledende Mænd vare
den Gang Aristeides og Themistokles. Den sidste, hvem Herodot
efter, hvad vi nu vide, altfor udelukkende har givet Æren for ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
