Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - N. Neergaard: Moltkes Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moltkes Breve.
Gesammelte Schriften und Denkwurdigkeiten des General-Feldmarschalls Grafen
H. v. Moltke. IV Bd. Briefe an die Mutter u. an die Bruder Adolf u. Ludwig
Berlin 1891.
De gode Tyskeres hero-worship er stundum ret usmagelig.
Max Bewers Besøg hos Bismarck er vel foreløbig det ypperste i
Genren, men ogsaa overfor Moltke er der præsteret vidunderlige
Ting, og det ikke mindst nu efter hans Død. En god Prøve der-
paa er Fortalen til det nys udkomne Bind Breve fra Feltmarschallen
til hans nærmeste Slægt. Udgiveren, Oberstlieutenant v. Lesz-
czynski, kaster sig næsegrus til Jorden for disse beskedne Familie-
breve, som om de indeholdt den dybeste Visdom, Verden endnu
har set. Enhver Læser maa, skriver han, føle sig greben af
Andagt ved at „træde ind i denne store Mands Tankeværksted*
og ved at se, hvordan hans Sjæl gradvis hæver sig til „den mest
ophøjede Menneskeligheds lysende Tinder". Allerede hans første
Breve til Moderen vidner om den „Geniets Ild“, som den Gang
„flammede i ham med samme Styrke" som da han et halvt Aar-
hundrede senere slog Frankrig til Jorden. Og hvad handler saa
dette Brev fra den 23aarige Sekondlieutenant om? Om hvordan
han eksercerer og spadserer, gaar i Vandet og spiser Tykmælk og
Kirsebær sammen med Kammeraterne. Men netop hvor det er
saa lidet ophøjede Ting, Brevene handler om, finder Obersten
særlig Anledning til at folde sine Hænder i Andagt. „Der ser vi",
skriver han, „med glad Undren, at han har været et Menneske
som vi, med fuldt og varmt bankende Hjærte, bevæget af Glæde
og Smærte, af Haab og Modløshed, af Sympatier og Antipatier".
Dobbelt ærgrer man sig over sligt her, hvor Mandens
Storhed er saa uomtvistelig og hvor den tilmed er af en Natur, som
63*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>