Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - N. Neergaard: Moltkes Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
danske Embedsmænd. Særlig stod Adolf, som var Deputeret i
det slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli, og Ludvig, som var
Amtmand paa Femern, ham nær. I Holsten havde Barndoms-
hjemmet staaet, og de fleste af Familiens Medlemmer betragtede
det som deres „snævrere Fædreland’. Selv havde Moltke. jo be-
gyndt sin militære Løbebane i Danmark, men havde som ganske
ung Lieutenant taget sin Afsked og var gaaet i preussisk Tjæneste.
Dog har hans rent personlige Forhold til Landet aabenbart ikke
givet ham Interesse eller Velvilje for det. Brevene tyder snarere
paa det modsatte. Han nævner, selv før de politiske Tvistigheder
kommer op, sjældent Danmark uden paa ironisk eller nedsættende
Maade. Gentagne Gange beklager han Brødrenes Beslutning om
at ville tjæne et Land, hvor Udsigterne er saa slette som her.
og han gør alt for i Tide at drage dem over til Preussen eller
en anden af de større tyske Stater. I Anledning af sin Broder
Adolfs juridiske Eksamen skriver han: „Trist er det dog virkelig,
at selv de solideste Kundskaber hos eder maa løbe Risikoen ved
et eneste Tærningkast, og at de, selv om Lykken er gunstig,
knapt nok sikrer en god Karriere*. I Brevene til Ludvig Moltke
ironiserer han over hans Tilfredshed med at leve „under Skjold-
ungernes Scepter* og forestiller ham, hvor meget bedre det er at
studere Jura i Preussen, hvor Studiet er langt mere praktisk
anlagt, og hvor man har Udsigt til meget hurtigere at komme i
Virksomhed. „Jeg tør vædde*, føjer han til, „at du vilde studere
din Kriminalproces med langt mere Interesse, naar du vidste, at
du allerede inden Aaret var omme vilde komme til at lade en
radbrække eller halshugge efter den*. „Ærligt talt*, skriver han
om sig selv, „vilde jeg for ingen Pris vende tilbage til de gamle
Forhold, og endnu har jeg intet Øjeblik angret, at jeg har ladet
mig ansætte her*.
I den dansk-tyske Strid var Moltke saare langt fra at give
Danmark Ret. Faa Uger før Oprørets Udbrud skrev han i et
Brev til sin Broder Adolf, at i Betragtning af den antigermaniske
Politik, Danmark i dc sidste halvtredsindstyve Aar havde fulgt,
maatte man kun ønske „at knytte Hertugdømmerne nærmere til
det fælles Fædreland*. Løsningen saa han, i rent slesvig-holstensk
Aand, deri, at Forbindelsen med Danmark indskrænkedes til en
Personalunion, og at Kongelovens kvindelige Arvefølge ophævedes,
saa at en Fyrste af det augustenborgske Hus kunde bestige
Tronen i hele Monarkiet. At Danmark nok tilsidst vilde finde sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
