Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - N. Neergaard: Moltkes Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forfængelige Franskmænd; Stemningen i Paris er meget oprørt og
hidset frem af Partierne, og en Eksplosion er ikke umulig. Os
kunde intet være mere velkomment end at faa den Krig, som vi
dog en Gang skal have, allerede nu, hvor Østerrig efter al Sand-
synlighed vil være optaget i Orienten.* Og i Begyndelsen af 1868
hedder det i et af Brevene: „Jeg tror ikke paa, at de indre Van-
skeligheder, han (Napoleon) støder paa, sikrer Freden. Tvært
imod: kun naar han ikke kan holde sig paa anden Maade, vil
han spille Krigens va banque. En bedre Garanti er det, at
Frankrig alene er for svagt dertil, og at Østerrig ikke er færdigt.*
Uden al Nervøsitet, roligt og borgerligt gik Moltke, da Tiden
kom, ud til den store Krig. Intet kan heller være jævnere og
beskednere, mere frit for patriotisk Patos eller for effektfuld Tilskue-
stillen af egen Storhed end de Breve, han under Krigen skrev
hjem til sin Familie, af hvilken en Del var samlet paa Creisau.
Det første af disse Breve er skrevet ikke mange Dage efter Slaget
ved Sedan; det er forholdsvis udførligt og beskæftiger sig med
mange forskellige Ting, men stod ikke Moltkes Navn derunder,
vilde ingen tro, det var skrevet af en Mand, der havde haft noget
særligt med Ledelsen at gøre; snarere vilde man gætte paa en
halvt udenforstaaende intelligent Iagttager. Det eneste, der kunde
tyde paa, at Brevskriverens Navn undertiden er bleven offentlig
nævnt i Forbindelse med de stedfundne Begivenheder, er et Par
Ord i Slutningen: „I maa endelig bestille „Kladderadatsch*; den
er meget morsom i denne Tid og beskæftiger sig ogsaa meget
med mig.* —
Forunderligt er det næsten, hvordan han saa helt kan faa
sin egen Person skudt til Side i hvad han fortæller om denne
Krig, der fra først til sidst var baaren af hans Geni, og i hvilken
han havde udført det ypperste, Verdenshistorien kender af Hær-
ledelse i stor Stil. Og dog gaar det ganske naturligt til, uden al
forloren Beskedenhed. Hans Tanker dvæle lige saa meget ved
dem derhjemme som ved hvad der umiddelbart bevæger ham selv.
Han minder den brystsvage Broder Adolf Moltke om, at han
endelig maa bo i Værelserne paa Solsiden, fortæller ham Smaa-
ting om hans unge Sønners Deltagelse i Feltlivet, o. s. v. Helst
vil han have ham til at tilbringe Vinteren i Syden, men han
glæder sig dog foreløbig ved, at han har det godt paa Creisau.
„Naar Guste (Søsteren) blot sørger for varme Værelser*, skriver
han, „saa tænker jeg mig, det kan være rigtig godt paa Creisau
Tilskueren. 1891. £4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
