Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - N. Neergaard: Moltkes Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men Brevene bærer ogsaa Vidne om andre Følelser overfor
de overvundne: „Vil dog*, skriver han i Anledning af Sejeren
over Loirearmeen og Orleans Besættelse, „dette ulykkelige Land
ikke omsider forstaa, at det er overvundet, og at dets Tilstand
forværres med hver Dag? Men jeg tvivler ikke paa, at man nu
igen udsteder en Sejersbulletin." Og længere hen: „Det er dog
en skammelig Gerning, vedblivende at føre Nationen bag Lyset
ved Løgne om Landets Tilstand. Fortsætter Paris sin Modstand,
indtil Næringsmidlerne helt er opbrugte, saa kan der indtræde en
Situation, som det er frygteligt at tænke paa. Hvorledes skal
det, selv naar Freden er sluttet og Kommunikationerne fuld-
kommen frie, endog ved den største Imødekommenhed fra vor
Side blive muligt at hidføre Subsistensmidler for to Millioner
Mennesker?* Efter Metz’s Overgivelse skriver han i samme Aand:
„Frankrig er uden Hær, og dog maa vi først afvente, om de i
Feberhede rasende Parisere vil opgive denne haabløse Modstand.
Før vilde jeg ikke gærne skride til det sidste blodige Middel: et
direkte Angreb.* Han anerkender oftere Franskmændenes „Ud-
holdenhed og Haardnakkethed*, men Franctireur- Væsenet anser
han kun for et Middel til at fremkalde unyttige Blodsudgydelser
og Ødelæggelser: „Franctireurernes Drillerier* skriver han, „maa
besvares med blodige Bepressalier, og Krigen antager en bestandig
mere hadefuld Karakter. Slemt nok, naar Hærene maa sønder-
lemme hinanden; man vogte sig vel for at føre Folkene mod
hinanden, det er intet Fremskridt, men et Tilbageskridt til Bar-
bariet. Hvor lidt en Masserejsning, selv af en saa tapper Nation
som denne, formaar mod en nok saa lille, men indøvet Troppe-
afdeling, derom skulde vore Liberale, der præke om Folkevæbning,
overbevise sig ved at se, hvilke Resultater den har bragt i dette
Felttog.*
Kun en eneste Gang synes Moltke imponeret over de
Resultater, han har naaet: det er etter Overgivelsen af Metz.
„Endnu 150000 Franskmænd*, skriver han umiddelbart efter at
have modtaget Efterretningen, „vandre i Fangenskab, og den
vældige Fæstning Metz falder i vore Hænder. Siden det babyion-,
iske Fangenskab har Verden intet lignende set. Vi behøve en
Armé for at bevogte nu over 300000 Fanger.* — Men netop de to
Maaneder, der fulgte efter denne store Triumf, blev for Moltke de
pinligste af alle, og han, som ellers altid bevarer sin høje Ro, røber
i et af sine Breve, hvor mørkt han ser paa Forholdene, og hvor-
thi*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
