Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Carl Behrens: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fangede Tilskuerens Øre — alt var egnet til at skabe dette
Stykkes Lykke. Hertil kom en Udførelse, der berømmes i
Historien.
Stykket var anonymt, ogi et Brev til Bag ges en, der findes
i anden Del af hans Biografi, udtaler Rasmus Nyerup den
Paastand, at naar det gjorde saa stor Lykke, var det „vistnok
til Dels formedelst den strænge Incognito, hvori Forfatteren mester-
lig har vidst at indhylle sig, saa hverken Ahlefeldt [Teaterchefen]
eller Boghandler eller Bogtrykker har kunnet komme paa Spor,
hvem det vel maatte kunne være.“ Incognitoen var unægtelig
stræng, der var i Hovedstaden ikke den Mand, som havde be-
fattet sig med lilerære Sager, uden at han fik Skyld eller rettere
Æren for at have forfattet den yndede Komedie. „Man har“ —
fortsætter Nyerup sin Epistel — „gættet paa Jacobi [den tit om-
talte Forfatter til Motto’et „Ej blot til Lyst“], Konferensraad
Sporon, Ussing, Heiberg, Baggesen, Tode, en vis Hansen, en
Wedel, en Prins etc. etc. Nogle ogsaa paa Olufsen, og ham er
jeg af kritiske Grunde aldeles vis paa det er, da jeg kan lugte
Anonymer lige saa godt som salig Gøze Kættere".
Samtidig med Nyerup skrev Prinsen af Augustenborg —
den i Nyerups Brev som Forfatter udlagde Prins — til Baggesen
om det opsigtsvækkende Stykke: „Das Schauspiel »Gulddaasen"
ist mit groszem Beyfalle auf)genommen worden. Es verdient auch
diesen Beyfall, wenn Ich einige Flecke abrechne. Man kennt noch
immer nicht der Verfasser, und Einzige erzeigen mir die Ehre
mich fur den Verfasser zu halten. Ich wäre aber nicht im
Stande ein solches Stiick zu schreiben."
„Gulddaasen" udkom nu i Trykken, men Forfatteren havde
ikke navngivet sig paa Titelbladet. I en kort Fortale henvendte
han nogle smagløse og uvittige Ord til Læseren. Nyerups
„kritiske Grunde" blev imidlertid approberede: Oluf Christian
Olufsen, den Gang Lærer ved det klassenske Agerdyrknings-
institut paa Falster, senere Professor i Nationaløkonomi ved
Københavns Universitet og Assessor i Konsistorium, erklæredes
for at være „Gulddaasens" lykkelige Forfatter, og da han smilede
huldsalig og ikke benægtede det, fastsloges det som en Kends-
gerning. J. C. Tode blev saa henrykt over, at Anonymiteten
endelig var røbet, at han sendte Boghandler Poulsen et Rimbrev,
hvori det bl. a. hed:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
