Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kaptajn C. Th. Sørensen: Kommunen i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som Frihedens og Republikens Vogter lige overfor den Reaktion
henimod Militarisme, Fonctionnarisme (disse to Udtryk yndede
Kommunen meget) og Kongedømme, som den formodede hos
Thiers og Nationalforsamlingen. Den gav sig dog i Begyndelsen
en stræng, municipal Karakter i Overensstemmelse med det Svar,
som alt Centralkomiteen havde givet den preussiske
Øverstkommanderende, da han spurgte om Meningen med den iværksatte
Revolution. Svaret lød, at Revolutionen havde en væsentlig
municipal Karakter, og at den ikke var aggressiv mod Preusserne,
samt at Kommunen ikke havde Bemyndigelse til at diskutere de
Fredspræliminærer, som vare voterede af Forsamlingen i Bordeaux.
Men bag denne beskedne Begrænsning skjulte der sig et
Haab om noget større. Man nærede den lønlige Illusion, at
Revolutionen vilde blive fulgt af lignende Rejsninger, ikke blot i
Frankrig, men i Udlandet. Enhver tidligere parisisk Revolution
havde jo tændt Opstande Verden over,,som f. Eks. de i 1830 og
i 1848. Den, som i 1871 i Paris talte fortroligt med Tilhængere
af Kommunen, kunde høre en Tankegang, der lød omtrent som
saa: Naar Paris væbner alle sine vaabenføre Borgere (dette
bebegyndte Kommunen af 26de Marts med at befale), har Kommunen
en halv Million Soldater. Med den Styrke løber den med Lethed
Hr. Thiers’s 12000 Soldater overende i Versailles. Naar saa
Frankrig følger Paris’s Eksempel, vil der staa 4 Millioner
Fransk-mænd under Vaaben, og dem skulle Preusserne nok blive nødte
til at lade staa. Naar vi saa i Paris proklamere sociale Reformer,
som ville sætte Verden i Fyr og Flamme, vil den sociale Revolution
slaa ned i Tyskland, der er blottet for Tropper (det troede de,
der talte saaledes), og Tyskerne skulle saa nok faa andet at bruge
deres Tropper til, end at holde Frankrig besat. Jeg anfører denne
Tankegang, ikke blot, fordi jeg kan bevidne, at den hørtes temmelig
almindeligt, men ogsaa, fordi den lader sig opdage tilsløret i
adskillige af de literære Efterladenskaber, vi have fra Kommunetiden
1871. Alle slige Forhaabninger døde dog senere hen som Følge
af Kommuneregeringens Uduelighed. Dens Tropper bukkede under
i ethvert Sammenstød med Versaillessoldateme, Frankrig sluttede
sig ikke til Paris, og snart havde Kommunen ingen anden Opgave
end det passive Selvforsvar mod Hr. Thiers’s Angreb. Derpaa
kom den ganske til at mangle den nødvendige Understøttelse i
i Paris selv, især da det viste sig, at den var ude af Stand til at
ave de vagabonderende og maroderende Elementer, som have for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
