Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Ny og gamle Handelstraktater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uden at nogen Anstrængelse eller noget Middel blev forsømt, for
saa hurtigt og saa fuldstændigt som muligt at sætte den ny
Politik igennem. I de første Maaneder af 1879 udarbejdede
For-bundsraadet sit Forslag til den ny protektionistiske Tarif, og
allerede i April begyndte Rigsdagens Behandling af den.
Bismareks Standpunkt under Toldbehandlingen var som
bekendt dette: alle Produktionsgrene skal beskyttes, derved ophæves
det odiøse i Beskyttelsestolden og alle drages med. Medens man
tidligere væsentlig havde betragtet Sagen fra et
Konsumentstandpunkt, var Tendensen nu den, at alt skulde indrettes efter
Producenternes Interesser. Den evige Vekselvirkning mellem
Producent-og Konsumentinteresser, det at Producenten altid, ogsaa under
selve sin Produktion, er Konsument, skulde saa vidt som muligt
ignoreres. Landbruget f. Eks., der hidtil mest havde brudt sig
om at faa sine Forbrugsartikler billigt, skulde nu se bort herfra
og lægge Hovedvægten paa at hæve sine Produkters Pris paa det
tyske Marked ved Hjælp af Tolden. Det var ikke alle, som var
lige villige til at gaa ind paa denne Betragtning. Adskillige
Landmænd protesterede og ligesaa de Industrier, der hovedsagelig var
anlagte paa Eksport. Men man manglede her den kraftige
Organisation, den Resoluthed og fremfor alt den Følelse af Tryghed
ved at have Regeringen og den herskende Tidsstrømning med sig,
som besjælede Modstanderne. Selve den Omstændighed, at
Tysklands Eksport i de sidste Aar var gaaet tilbage eller i alt Fald havde
staaet stille, og at dens Udsigter nu syntes yderligere at formørkes
ved at Naboerne beredte sig til at lukke af for den, bidrog ogsaa
væsentlig til at Eksportvirksomhederne ikke kunde tale med den
Vægt og Selvfølelse, som havde været fornøden for at trænge
igennem. Bismarck ignorerede dem ogsaa det bedste han kunde
og søgte altid at fremstille Sagen saadan, at det var alle
Tysklands Arbejdsbier, alle det produktive Arbejdes Mænd, der her
stod overfor Intelligensproletariatet og dem, som blot havde med
Handel og Spekulation at gøre. Med al den intensive Haan, hans
Tale raadede over, hudflettede han Frihandelsmændene som dem,
der „ikke saa og ikke høste, ikke væve og ikke spinde", „de
Herrer, som vor Sol ikke varmer og som vor Regn ikke gør vaad, —
naar de da ikke tilfældigvis er gaaet ud uden Paraply".
Centrum, Hovedmassen af de Konservative, selv det
nationalliberale Partis Flertal gik med i den ny protektionistiske Majoritet,
som tilmed bestandig voksede ved gensidige Indrømmelser. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
