Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Emil Hannover: Arnold Böcklin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Glans af Perlemoder og Sølv. Og hans Skildringer af Drager og
Søuhyrer er bievne inspirerede af dæmonisk udseende Bløddyr i
dette Akvarium, hvor Skabelsens Vidundere synes spotte al
dristig menneskelig Fantasi.
Mange nye Former har han saaledes ikke skabt i sine
overnaturlige Skikkelser. Naar de ikke desto mindre for en
umiddelbar Betragtning virker baade nye og overraskende, skyldes
dette dels det fantastiske Præg, hans underfulde Farver har
givet dem, dels den Maade, paa hvilken han opfatter deres
Væsen. Han har ikke det mindste af mange tyske Maleres
Tilbøjelighed til at holde paa Halvgudernes Værdighed og lade dem
føre sig med Anstand og Ynde. Heller ikke føler han den fjæmeste
Forpligtelse til at gøre dem guddommelige i Kraft af
overmenneskelig Skønhed. Han opfatter dem som vilde Naturvæsener
med utøjlede Drifter, og han lader disse komme tydelig til Orde.
Ingenlunde finder han det uforeneligt med sin højtidelige Kultus
af Naturen at lade dens Guder være glade i glade Timer. Naar
Pan en rolig Sommerdag har tømt sin Lærke og snuet sin
Middagssøvn, og Solen ildner hans gamle Krop, saa er han ikke
længere den store, frygtelige Pan, hvis Latter bringer Hyrden til
at flygte i Skræk, men en godmodig fordrukken Mandsling, hvis
Øjne lyser af Lyst til Nymferne. Naar Vinden leger friskt den
lyse Foraarsdag, saa sidder ikke Havmanden og blæser dæmonisk
paa sin Konkylie, men saa lader han sin Dreng ride Ranke paa
sine skællede Ben1), eller han holder Stævnemøder og leger Skjul
med Havfruerne. Og da gaar det vildt og fandenivoldsk til.
Med frække Hænder kilder den lodne Havmand uhøvisk de lystne
Havfruer, saa de hviner af hemmelig Glæde, medens deres Afkom
— Patteunger med Fiskehaler — skriger i vilden Sky, fordi deres
Mødre glemmer dem for behageligere Beskæftigelser.
Der kan i saadanne Kompositioner af Böcklin være Glimt
at skue af hans Ungdoms Interesse for Rubens, hvis robuste
Humor han overhovedet jævnlig bringer i Erindring. Med Aarene
er dette Humor hos Böcklin taget mægtigt til, og hvor
beundringsværdig smittende det end kan være, kan man kun beklage,
at det har bredt sig paa hans kunstneriske Egenskabers Bekostning.
En Scene som den nylig skildrede med Havmænd og Havfruer
finder man i et af Böcklins nyeste Arbejder, et Billed i Basels
’) Et Billed med dette Motiv findes hos Hr. L. L. Roche i Basel.
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
