Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. G. Brandes: Et Besøg i Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tizians Datter mærkværdigt, sad ved Klaveret og spillede og sang
med en ren, fuld Stemme. Smukke gullokkede Børn sad endnu
ved Frokostbordet og pillede ved Frugterne fra Desserten. Øjet
blev tiltrukket af de gamle, rigt udskaarne, flamske Skabe fra
Renæssancetiden; ypperlige moderne og gamle Malerier talte og lyste
fra alle frie Pladser paa Væggene. Haven bredte sig rummelig og
pyntelig, blomsterduflende udenfor Verandaen. Til den anden
Side saa man gennem de smukt indlagte Fløjdøre, der stode aabne,
ind i et solbelyst Værelse bagved som paa et Maleri af Pieter de
Hooch. Det var mig, som var jeg med ét Slag bleven rykket et
Par Hundrede Aar tilbage til Fortidens Flandern, det, om hvilket
de gamle nederlandske Billeder i Stuerne fortalte.
Man tror, at alle Flamlændere er svære og blonde, blodrige
og djærve. Der er dog mange iblandt dem, som er mørke med
skarpe Træk. Jeg mindes en, der var ilter som en Italiener,
veltalende som en Franskmand, hurtig, ærgerrig som en ægte Stræber
og med Sydboernes noget tørre Intelligens. Man tror, at de flamske
Kvinder er drøje, brede, svære i Rubens’ eller Jordaens’ Maner. Men
der er alle Arter. Jeg mindes en, en ægte Flamlænderinde, fin
som en Naal, slank som en Vidje, koket som en Satan, stille,
samlet, indsmigrende og falsk, besnærende som en sød, altfor
stærk Vin.
I enhver stor By tabe Racemærkerne sig, Kulturen
udvisker eller blander og bytter dem, tilsliber, forfiner og overforfiner. IV.
IV.
Hør Klokkespillene paa én Gang ringe deres Melodier fra
tyve Kirker, se den uhyre Beffroi rage op over Hallerne paa det
store Torv, og besku disse underfulde gamle Gavlgader ved
Kanalerne, hele denne maleriske Dejlighed med stille Kringelkroge, hvor
man bøjer sig over Rækværket paa en gammel Bro ved sorte
Kirke- eller Klostermure og ser Træerne hælde sig ud over Vandet!
Her staa henved 500 Aar gamle Huse i deres ærværdige
Karakter-fuldhed, urørte af Ildsvaade som af fjendtligt Skyts — det er
Brugge, et Pompeji fra Belgiens Middelalder, Nederlandenes
Nurn-berg. En slumrende By, en By, der nu og da synes død, hvor
gamle Gengangerkvinder vandre om i underlige, middelalderligt
sorte Nonnekaaber, der dog nu er Dragt for læge Kvinder, en By,
der rummer Memlings Helgenskrin og en blødt udført Madonna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
