Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Julius Lange: Norsk, svensk, dansk Figurmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for sig alene i Modsætning til alle andre Kunstarter. Ved at
erklære Krig til al fortællende, novellistisk, dramatisk Maleri som
forfejlede Bestræbelser af Tyskere og Englændere har man kastet
noget bort, som ikke fortjænte at bortkastes. Vi berøre her meget
vigtige og omfattende Problemer, der aldrig ville kunne besvares
gennem nogen enkelt Formel. Men for os er det klart, at enhver
Isoleren, Parteren, Abstraheren indenfor den menneskelige
Sjælsvirksomhed i Længden vil vise sig uholdbar, og at al Bestræbelse
for at gøre Malerkunsten til Malerkunst alene vil være til størst
Skade for Malerkunsten selv. Den bliver paa denne Maade en
Fagvirksomhed og Malerne blive Fagmennesker. Men de skulle
først og fremmest være Mennesker; og for Mennesket er til syvende
og sidst intet saa tillokkende og seværdigt som — Mennesket.
Der er mange, som nu ikke længere ville høre Tale om saadanne
Sjælehistorier som Karl Hansens unge dødsdømte Fange i
Lensmandsarresten: det er spidst, tørt, gammeldags; det maa ikke
være Malerkunst, fordi det lige saa godt kunde være givet i en
Tegning eller i Plastik eller i Skuespilkunst. Men det kan dog
ikke nægtes, at Menneskene interessere sig mægtig for at se slige
indholdsrige Træk — og hvilken Kunst skulde da have Lov til at
fremstille dem, naar enhver Kunstart kun maatte behandle det,
som den har for sig alene?
Det lyder jo meget godt, naar man siger, at Malerkunstens
Opgave først og fremmest er den at male („il faut peindre pour
étre peintre8); men det er en mere bestikkende end solid Logik,
der kan komme Malerkunsten dyrt at staa. Alle fremstillende
Kunster have ét og samme Væld at øse af, om de end have hver
sine Vilkaar og sin Metode for Fremstillingen.
Der er ogsäa Nutidsapostle og Fremtidsprofeter, som sige, at
Malerkunsten maa søge sin egentlige Styrke i det lyriske, i Farvens
Musik og Stemningsvirkning. Og at der er noget lyrisk og
musikalsk i Farvernes Samvirken med Lystonerne, deres Overgange,
Kontraster og Harmonier, er jo sikkert nok og bevises af mange
herlige Eksempler af gammel og ny Malerkunst. Og det er noget,
som Tegnekunsten vel kan lade ane, men aldrig opnaa, og hvori
Plastiken, selv om den ogsaa benytter Farven, umulig kan kappes
med Maleriet. Men det som man kan kalde Malerkunstens Musik,
vil i Henseende til sindsbeherskende Magt dog aldrig kunne maale
sig med Tonernes egen Musik eller med Arkitekturens — end sige
med Naturens — Stemningsvirkning. Der er nemlig den Forskel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
