Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Julius Lange: Norsk, svensk, dansk Figurmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Sandhed, men man vilde formodentlig kun faa et medlidende
Smil til Løn.1)
Blandt de sidste Erhvervelser til Galleriet i Kristiania var
et Maleri af en ung Kunstner August Eiebakke. Det kaldtes
.Anretning*. Bordet er dækket i en simpel Stue paa Landet, en
rødhaaret yngre Kvinde sætter en stor Bøtte Tykmælk paa Bordet,
Far og Mor og en mindre Pige vente. Baade Mælk og Smør og
Dug og Farve og Luft og Lys og Følelse og Sindelag er rent og
purt og uforfalsket, og Maleriet virker i Frastand virkelig kønt.
Jeg har glemt at efterse, om der findes et Saltkar paa Bordet;
men jeg vil haabe det, da jeg ellers vilde finde det hele noget for
fersk. Det Ord: Oprigtighed — maaske bedre kendt i den franske
Form: sincérité —, som man i de nyere Debatter om Kunst saa
tit har hørt som Slagord og Fanemærke, betegner ganske vist
en Dyd — i Kunsten som i Livet. Men det angaar dog mere en
Tilstandsform end et Indhold. At en Meddelelse er fuldkommen
oprigtig, er i og for sig ikke nok til at gøre den fængslende: der
maa helst ogsaa være noget i den.
Dette Maleri var udstillet paa „Statens Kunstudstilling* i
Kristiania. Det tilkommer ikke mig at blande mig i de Sager
som angaa det norske Nationalgalleris Indkøbskomité: navnlig har
jeg intet Kendskab til det meget vigtige Punkt, hvor vidt de Penge
strække til, som den raader over. Men jeg maa efter min
personlige Følelse have Lov til at sige, at jeg beklager, at Komiteens
Valg blandt de udstillede Billeder ikke traf et større Maleri af
l) Det er interessant at se, at Alexander Kielland, der som Digter
aabenbart har staaet den yngre Slægt af Malere meget nær og i det
væsentlige delt dens Betragtning, i den senere Tid har vendt sig skarpt
imod Modernismen (se hans nyeste Bog: „Mennesker og Dyr“, 1891).
Han betragter Sagen især fra et socialt Synspunkt og fremhæver
Betydningen af, at Udviklingens Overgangsformer mangle i Norge. Med sit
skarpe Blik for allehaande Revner i Samfundsforholdene bemærker han,
hvor fuldkomment fjæmt og fremmed Kunstnerfolket med hele sin
Betragtning af Verden kommer til at staa til det øvrige norske Folk, og
den .ørkesløse Arrigskab*, som deraf flyder. Kielland synes endog
at føle Trang til Kunsthistorie! „Ti det er noget, som ethvert
M enneske kan tage og føle paa, at det skræmmer Folk af, naar
en Fyr med en blød Hat kommer farende med et Lærred og
siger: der ser du det eneste, som duer, og forstaar du ikke
det, er du en Tosk.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
