Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Julius Lange: Norsk, svensk, dansk Figurmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har gjort Lykke hernede. Det kaldes „Minder" og forestiller to
Damer i Alderen om de 30 Aar, Søstre formodentlig, der sidde
sammen i Dagligstuen i fortrolig Samtale om Fortidens Oplevelser.
Anordningen af Figurerne er ikke heldig, den lider af en uklædelig
Symmetri; heller ikke Farvevirkningen er behagelig: der er nok
Luft i Billedet, men ikke rigtig ren Luft. Men hvad jeg har mest
imod Maleriet, er at jeg ikke kan faa de sjælelige Toner, der ere
anslaaede i de to Personers Udtryk, til at klinge sammen i
Stemningen. Den ene af Damerne, der læner sig tilbage i Stolen, er
dybt og smærtelig greben af sine Minder; men den anden, der
sidder ved Vinduet, synes mig ganske ligegyldig: det ser ud som
om hun kedede sig i Søsterens Selskab og hellere vilde holde Øje
med hvad der kunde vise sig udenfra. Men nu ved jeg
hændelsesvis fra den aller paalideligste Kilde, at Kunstnerens Tanke har
været den, at Damen ved Vinduet med Vilje og i den kærlige
Hensigt at dulme Søsterens Smærte bestræber sig for at give
Samtalen en anden og mere neutral Retning. Dette er jo fint
og smukt tænkt i digterisk Betydning; og jeg tror gærne, at hvis
der er nogen, som kunde udtrykke noget saadant i et Maleri, saa
maatte det være en Kunstner af Werenskiolds Begavelse. Men
jeg kan alligevel ikke se, at det er lykkedes ham at udtrykke det
saaledes, at man kan se det uden Kommentar. Hvis det
derimod var en Illustration til en psykologisk Novelle, vilde man
raaaske ikke føle noget Savn.
Det kan for Resten være interessant at se Werenskiold
bevæge sig paa denne Grænse mellem det digteriske og det maleriske.
Han havde paa Kristiania-Udstillingen et Maleri, som kaldtes
.Solstrejf". En Vaardag ude i det fri med spættede Sollys hen
over Engen. Derude færdes to Børn: en lille seksaars Pige, let
og blond, og en tung Knold af en Dreng, noget ældre, der følger
hende som en trofast Pudel. Pigebarnet er yndig og livlig, fin af
Natur og vel ogsaa lidt forkælet og lunefuld; som hun ligger paa
Knæ og plukker Blomster, farer det gennem hendes lille Hoved
som et Solstrejf fra eu anet Verden, at det kunde være morsomt
at gøre Prøve paa, hvorledes hendes tavse Ven, der har sat sig
paa Jorden, og som forholder sig til hende som det mørke Muld
til Solstraalen, vilde optage en lille Naadesbevisning fra hendes
egen Haand; og saa rækker hun ham med en pludselig Bevægelse
en Blomst. Og han bliver vel nok et Øjeblik strejfet af Solens
Varme; men hans Natur er for tung til at lukke sig op for den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
