Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. J. A. Fridericia: En literær Protest mod Enevælden under Kristian V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa godt som udelukkende havde været den forbeholdt. Den saa
Midlerne til politisk Magt og Anseelse og tillige til materiel Fordel
glide ud af sine Hænder. Oluf Rosenkrands havde personlig ikke
været begunstiget af den gamle Regering, ingen større Embeder
vare bievne ham til Del, og hans Forfængelighed eller Ærgærrighed
havde næppe været tilfreds dermed. Men under det ny Regimente
vare Udsigterne kun bievne siettere, og det var en tarvelig Trøst,
at han 1661 fik det Hverv at være Kommissarius ved
Beslaglæggelsen af Kaj Lykkes Ejendomme og derved paa en Maade
kom til at deltage i Kongehusets haarde og til dets egen Fordel
sigtende Hævn over et letsindigt og ulykkeligt Medlem af hans
egen Stand.
Da var det, at et lille latinsk Skrift, som udkom i
Begyndelsen af 1663, gav Anledning, til at han ikke længere holdt sin
Misfornøjelse tilbage. Dette Skrift, der havde til Titel: Et Brev
om Undersaatterne i Kongeriget Danmark og i Særdeleshed om
Adelen (De ordine subditorum in regno Daniæ, et inprimis de
nobilitate epistola), antoges i Almindelighed for forfattet af en af
Hoffets mest betroede Mænd, Generalauditøren Poul Tscheming.
Dennes Forfatterskab benægtedes dog senere og staar ikke saa
absolut fast, at man uden videre tør tale om det ejendommelige
i, at Skriftets Tankegang var absolut anti-aristokratisk og at Poul
Tscheming er Stamfaderen til en saa demokratisk Politiker som
Oberst Tscheming. Skriftets Grundtanke var, at Naturen havde
gjort alle lige, og at al Forskel oprindelig kun beroede paa gode
eller slette, fortjænstfulde eller skadelige Gerninger. Denne Tilstand
burde man atter komme tilbage til, og det stod til at haabe, at
Kongen med sin ny Magt vilde virke derfor. I et frit Monarki,
som Forf. kaldte Danmarks Regeringsform, burde ingen være saa
udmærket ved sin Fødsel, at han ragede op over alle andre. Det
var først i Pjesens Slutning, at Forf. forlod den rolige Udvikling
af det demokratiske Princip for at angribe den gamle Adel; men
da lagde han ganske vist heller ikke Fingrene imellem. Det hed
her: Alle de, som hidtil kun have rost sig af deres Forfædres
Billeder, alle de, som ubekendte med Fredens og Krigens Gerninger
kun have svælget i Overdaadighed og Uvirksomhed og kun have
villet herske i Kraft af deres Forfædre, alle de maa nu arbejde
paa at bevise deres eget Værd; hvis de undlade dette og blot
tænke paa deres Embeder og de gamle Sædvaner og ikke tæmme
deres Lyster, da bør de erindre, at Rigets, Kongens og Konge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
