Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Civilingeniør Karl af Geijerstam: Madame Blavatsky og Teosofien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dog, naar den er udviklet paa den rette Maade, synes at kunne
forlene én med meget store aandelige Gaver. For denne Svaghed
befriedes hun ved sit Noviciat. Hvad hun hidtil havde ydet var
ufrivilligt og helt uafhængigt af hendes Vilje. De os omsvævende
Elementaraander har benyttet sig af hendes Mediumsævne, men
som oftest imod hendes Ønske. Kun faa af de mystiske Tildragelser
har hun behersket med sin Vilje. Men efter sine Læreaar var hun
ikke mere afhængig af ydre Indflydelser — Mahatmemes
undtagen —, men hun beherskede visse Naturkræfter med sin Vilje.
Hun var ikke længere Slave, men Herre.
Efter at have lidt Skibbrud i Kairo med sit spiritistiske
Samfund, begav Mme Blavatsky sig til New York. Her opholdt
hun sig i 6 Aar indtil 1879, hvorefter hun slog sig ned i Indien.
I disse 6 Aar synes Mme Blavatsky at have udarbejdet det teosofiske
System, ligesom hun ogsaa paa den Tid har grundet det teosofiske
Samfund. Hun ofrede sig meget til Studier, og hun skrev flere af
sine mest ejendommelige Arbejder — d. v. s. hun nedskrev dem,
ti ifølge den teosofiske Lære var det ikke hende, der forfattede
dem, men det blev indgivet hende, hvad hun skulde skrive. Naar
det blev hende befalet at skrive, satte hun sig til Skrivebordet, og
hun var da selv lige saa betagen af sine Frembringelser som
nogen anden. Paa denne Maade blev „Den afslørede Isisu og en
Mængde Tidsskriftsartikler til.
1879 flyttede hun det teosofiske Hovedkvarter til Indien og
boede i Begyndelsen i Bombay. I Indien skulde det teosofiske
Samfund naa sin fulde Blomstring. Den teosofiske Verdensanskuelse
støttede sig paa ældgamle indiske Lærdomme, her maatte Teosofien
altsaa kunne vinde størst Tilslutning. Og dog var det her, Mme
Blavatskys hidtil saa heldige Stjærne skulde dale.
Allerede i Bombay kom M. og Mme Coulomb i hendes Hus.
Coulomb havde — som allerede nævnet — været professionelt
Medium i Kairo, og Teosofeme selv er visselig de første til at
paastaa, at disse Mennesker maa være de laveste og lumpneste paa
Jorden. Ifølge den teosofiske Version skal M. og Mme Coulomb
være komne til Bombay blottede for alt, og Mme Blavatsky, som jo
en Gang i Mme C.s Person havde studeret den occidentalske Magi,
havde af Barmhjærtighed taget sig af dem. Mme Coulomb har dog
fremvist et Brev fra Madame Blavatsky, hvori denne anmoder
om hendes Tilslutning. Hvorledes det end har forholdt sig
hermed: et Faktum er det, at M. Coulomb blev det teosofiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>