Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Cand. jur. Niels Møller: Om Carlyles Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Carlyle’s Betydning.
Hr. Jul. Schovelin har i et foregaaende Hæfte af »Tilskueren*
(Oktober-Novbr. 1891) givet en Fremstilling af Thomas Garlyle’s
Betydning for det engelske Samfundsliv, der er saa misvisaide,
at den æsker til Modsigelse.
Hans Paastande gaar, saa vidt jeg kan se, ud paa følgende:
Fra Midten af dette Aarhundrede er den sociale Betragtning
i England slaaet om fra Liberalisme mod Socialisme.
Dette skyldes i første Række Cariyle.
Hvad har da Cariyle gjort?
Han bar bekæmpet Individualismen i alle dens Afskygninger,
under alle dens Former: paa det religiøse Omraade som
Materialisme, paa det moralske som Utilitarianisme, paa det sociale som
Demokratisme, paa det økonomiske som Smithianisme. Og 9om
Følge af denne Kamp er England ikke mere Bentham’s England,
men Garlyle’s. —
Hvis dette er rigtigt, hvis altsaa Cariyle bekæmpede og
besejrede disse Fjender, tør det vel formodes, at de nu ligger slagne
paa Valen. Men ser man efter, viser det sig, at der foreløbig
ikke er Grund til at græde over deres Død. De fleste af de
omtalte konkrete Ismer befinder sig i bedste Velgaaende og synes
snarere at fedes end at blive magre.
Hvad først angaar Fritænkerbevægelsen — Hr. Schovelin
kalder den Materialismen, Cariyle foretrak „Skepticismen* — er
det vel notorisk, at den nuomstunder har en langt større Magt i
England end for et halvt Hundrede Aar siden. Den Gang kunde
den næppe kaldes en Bevægelse. Nu har den ikke blot stor
Betydning i de højere Krese, i Videnskaben og Skønliteraturen, men
den er trængt dybt ned i de lavere Lag. Med hvad Virkning
f. Eks. Bradlaugh har agiteret mellem Arbejderne er bekendt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
