Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Per Persen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den gamle Præst døde, og han blev erstattet af en yngre
og ivrigere Mand, som prækede Bod og Omvendelse.
Del vakte Forfærdelse i Sognet, at han havde nægtet en
Gaardmand at stædes til Alters, fordi han altid fik Børn med sine
Piger, og fra Prækestolen direkte havde tiltalt en Husmand, der
var forfalden til Drik, og revset ham i Menighedens Nærværelse.
Det hed sig endog, at den ny Præst vilde nægte Altergang til
alle, som ellers ikke besøgte Kirken.
Det hed sig fremdeles, „at han havde sine Spioner ude alle
Vegne14. Staldkarlen i Hestestalden sagde en Aften ved Nadveren
i Borgestuen til Per Pérsen;
— Nu kan du godt sælge din røde Hat, Per, den, du gaar
til Alters med, til den højest bydende, for Degnens Pige Mette,
hun sa’ til mig forgangen Dag til Gildet hos Niels Jør’n, at Præsten
vidste, at du altid kom hjem fra din Altergang med en paa
Skallen.
Per svarede ikke. Men en isnende Angest gennemrislede
ham fra Hoved til Fod. Maatte han ikke komme til Alters?
Han havde dog ellers været et skikkeligt Menneske, havde aldrig
med sin gode Vilje snydt sin Husbond, havde været god mod
Kvæget og mente ikke et Menneske noget ondt. Havde den ny
Præst heller ingen Synder paa sin Samvittighed? Det saå da for
det første farlig ledagtigt ud, at han gik med Overskæg. Det var
galt nok, at Degnene havde begyndt for nogle Aar siden at lade
alt Skægget gro, men en Præst skulde dog aldrig være med til at
skabe sig ud som en Kaptejn.
Jo mere den Dag i Marts nærmede sig, paa hvilken den
gamle Røgter plejede at gaa til Alters, desto mere Tyngde faldt
der over hans Sind. Ja hvis han turde sige Præsten, hvad den
og den Gaardmand, den og den Husmand, den og den Indsidder
havde bedrevet .. ikke at tale om hans egen Husbond med de
uægte Børn ... saa vilde den ny Præst ikke faa stor Afsætning
paa „Abelateme“ og Vinen.
Røgteren turde ikke betro sig til nogen i sin Angest og
Kvide. Det nyttede ikke, at han ræsonnerede for sig selv, at han
jo kunde blive borte det Aar og se Tiden an. Han kunde ikke
blive fri for den Tanke, at Vorherre vilde blive farlig vred paa
ham. Han saa Gud for sig i den Skikkelse, hvori han kendte
ham fra et gammelt Kobberstik, som hang over „Mandens* Skrivebord
paa „Kontoret*. Der sad han mellem Skyer og saå saa „bøs ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
