Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. H. Schwanenflügel: Kristian VII og Karoline Mathilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stede hos Prinsen. Han gør opmærksom paa, at Kristian VII
fra fædrene Side havde taget ulykkelige Egenskaber i Arv, ogsaa
Moderens Slægt nævner han som delvis degenereret. Han burde
maaske ved samme Lejlighed have omtalt, at Kristian VII.s
Søskendebarn, Georg III af England, til Trods for sit mønsterværdig
sædelige, sunde og rolige Familieliv allerede i sin Regerings femte
Aar viste Spirer til Sindsforvirring; 1788 vendte disse Anfald
hæf-tigere og mere vedholdende tilbage og efter 1814 udsluktes hans
Fornuft haabløst. Til Trods for denne sin sørgelige Slægtarv
vilde dog Kristian VII ikke saa snart være bleven en aandssløv
Stakkel, hvis ikke denne Opdragelse og dette Selskab i høj Grad
havde fremskyndet det. Det forekommer mig, som man næsten
kan mærke Virkningerne af Rewentlovs brutale Pædagogik i den
senere Konges Vanvid. Denne fikse Ide, at man kunde „gøre sig
haard“, saa man kunde taale alle Slag, Stød, ja selv svære Saar,
har den ikke faaet frodig Trivsel i Prinsens Sind, naar Trodsen
mod Hovmesterens umenneskelige Behandling kom op i hans Sjæl?
— Selv Kristian VIIs sanselige Tilbøjeligheder have et brutalt
Tilsnit, hvad der fremgaar af de Oplysninger, Struensee meddelte
Domskommissionen om Kongens Helbredstilstand (nu trykte i
Tidsskrift for Retsvidenskab 4de Aarg.). Hans Kvindeideal var en
mandhaftig, brutal Tøs, som man kunde drikke, skændes og slaas
med. — Et eneste, sidste Haab for den ulykkelige Fyrstes
aande-lige og moralske Frelse viser sig i hans unge Bruds Skikkelse.
Men dette slukkes snart. Karoline Mathilde er et rent Barn,
strængt klosterlig opdraget; hun skræmmes ved hans naturlige og
forelskede Imødekommen. Senere rejser sig ogsaa her en Skranke
af stift Hofpedanteri og vigtig Etikettesyge mellem de unge
Ægtefolk i Fru v. Piessens Person. Stakkels Kristian VII, ikke en
Gang, naar det naturlige og smukke i hans Karaktér vilde gøre
sig gældende, kunde det faa Lov til at udfolde sig frit. — Nominelt
var han enevældig Fyrste; men at sætte sig ind i Sagerne og saa
lade sin Vilje ské, søgte man ganske at forhindre ham i. Stadig
klagede han over, at Ministrene forplumrede Sagerne for ham i Stedet
for at udrede dem, og han har selv en Gang givet en
lunefuldkarakteristisk og sikkert væsentlig sandfærdig Skildring af, hvorledes
han jævnlig blev gennet tilbage af sine murfaste „Raadgivere",
naar han ønskede det eller det iværksat (jvfr. Charlotte Biehls
Histor. Breve). — Var det saa underligt, at han tilsidst aldeles
overgav Regeringens Byrde til den Mand, som han mente bedst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
