Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - N. Neergaard: Danmark 1807—14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hele denne Forretning paa én Haand, og fordi Banken selv
modarbejdede Meyer og opererede bag hans Ryg.
Ogsaa paa Skillemønten havde man i høj Grad sin
Opmærksomhed henvendt. Paa Grund af Gouran tsedlemes stadige
Kursfald blev Skillemønten i Forhold til dem overmaade værdifuld,
og som Følge deraf opkøbtes den i stor Stil af alle Slags
Spekulanter. Det blev paa den Maade saa godt som umuligt at holde
nogen Art af Mønt i Omløb. Forbudene mod Udførsel af
Sølv-og Skillemønt hjalp kun lidt. Paa Grund af Mangelen paa
Smaa-mønt maatte man i Butikerne give Kupons tilbage paa Sedler og
saa igen tage disse Kupons i Betaling. Regeringen søgte da at
afhjælpe disse Misligheder ved at udstede smaa Sedler, som skulde
erstatte Skillemønten, saasom 12- og 8-Skillingssedler. Ligeledes
udstedte man ny Kobberskillemønt med meget ringere Metalindhold
end de gamle, og man greb endog til noget saa forbavsende som
at lave Enesteskillinger om til Tolvskillinger, simpelt hen ved at
forandre Ettallene til Tolvtal. Unægtelig, som Fort. siger, „en
suveræn Maade at „forny sin Mønt" paa“.
Operationer som disse var naturligvis ogsaa anlagte paa
at tjæne lidt ekstra for Statskassen, og dertil forsømte man
overhovedet ingen Lejlighed. Under sine stadige Bestræbelser for at
skaffe sig reelle Værdier mellem Hænder opkøbte Regeringen
jævnlig gode Veksler paa Udlandet og Varelagre, navnlig
Kolonialvarer, som var de lettest sælgelige. Ved Siden af forsøgte
man saa at skaffe sig lidt Fortjæneste ved at spekulere med
Varerne. Kongen deltog med stor Iver personlig i disse
Spekulationer, naturligvis ikke for at forøge sin private Formue, men for
at hjælpe lidt paa Statens Finanser. Hvert Øjeblik begærede han
af Finansministeren Penge overladte til fri Disposition, og en stor
Del af dem er sikkert bleven anvendt til Spekulationer. I 1812
overdrog Kongen saaledes Huset Meyer & Trier et Parti Sukker,
som det skulde „modtage og forhandle for Vor Regning, hvorover
det derefter maatte aflægge til Os umiddelbart allerunderdanigst
Regnskab", og samme Aar tillod han Huset Duntzfeldt & Co. at
indføre 150,000 S. Kaffe og lige saa meget Raasukker mod at
c. Halvdelen deraf overlodes „til Vor allerhøjeste umiddelbare
Disposition".
Man har Indtrykket af, at Kongen under alt dette selv har
lidt og kæmpet saa godt som nogen, men samtidig rigtignok,
er gaaet til Bunds i et Virvar af økonomiske og kommercielle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
