- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
733

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - N. Neergaard: Danmark 1807—14

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

else, endog Brevveksling, med England, da kunde han faa sin
Frihed, imod at han holdtes under et bestandigt Tilsyn. Noget
lignende gjaldt Englændere, der havde fast Ejendom eller
Borgerskab i venskabelige Stater, men alle andre engelske Undersaatter
skulde, hvis de var Militære, betragtes som Krigsfanger, og hvis
de var Civile have Husarrest i den By, hvor de opholdt sig. Kun
hvis de vilde lade sig føre til Viborg, kunde de faa Lov at gaa
frit omkring, dog mod én Gang daglig at fremstille sig for den
Øverstbefalende. Endvidere skulde al engelsk Ejendom
beslaglægges, og alle Veksler og Fordringer, som tilhørte Englændere,
maatte ikke betales til den virkelige Kreditor, men til en særlig
Kommission, som i den Anledning blev nedsat. Undertiden
bevilgede Regeringen endog akkorderende Købmænd fuldstændige
eller delvise Eftergivelser af de skyldige Beløb. Endelig forbødes,
i Tilslutning til de franske Kontinentalspærringsdekreter, al direkte
eller indirekte Handel med England: haardt Fængsel, ja hvis
umiddelbart Samkvem med Fjenden havde fundet Sted: Døden,
var Straffen for Overtrædelse af disse Forbud. Intet Skib, der
kom fra England eller blot havde anløbet en engelsk Havn, maatte
modtages i Danmark og ingen engelsk Vare udlosses. Alt sligt
skulde konfiskeres, og Halvdelen af Værdien tilfaldt Angiveren.
Breve fra eller til England eller engelske Undersaatter skulde
indsendes til vedkommende Stiftamtmand og konfiskeredes i Reglen,
ja selv Breve fra England, der blot passerede Danmark, skulde
lide samme Skæbne.

Ved Englands Beslaglæggelse af danske Handelsskibe og
ved de gensidige Afspærringsdekreter fra England paa den ene og
fra Frankrig og de med det forbundne Stater paa den anden
Side var den dansk-norske Stats Handel allerede bleven
tilstrækkelig lemlæstet. Forordninger som de ovenfor nævnte syntes at
maatte ødelægge den i Bund og Grund. Københavns
Grosserersocietet androg derfor ogsaa om visse Læmpelser i de strænge
Forholdsregler. Man vilde have Beslaglæggelse af Varer og
Fordringer opsat noget, Brevveksling med Englændere tilladt under
Kontrol, Tilladelse givet til at betale engelske Forbindelser
saa-danne Fordringer, der hidrørte fra Udlæg, betroede Midler, etc.
Man fremhævede navnlig, at Norge med sin store Trælastudførsel
til England vilde blive altfor haardt ramt, hvis Anordningerne
skulde opretholdes i deres fulde Strænghed. Men Kronprinsen
tog dette Andragende særdeles unaadigt op og afslog det rent ud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:04:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0741.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free