Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - N: Stridspunkterne i Grundloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valgmaade til Landstinget har skabt, hvad han kalder „et
Overfolk” og „et Underfolk*, saa er det dog vist, at den har vakt til
Live og givet en Dualisme Indpas i vort Forfatningsliv, som var
fremmed for den ældre Grundlov, men som trods de Forhaabninger,
der under Grundlovsforhandlingerne i 1885/8« udtaltes af flere af
Oppositionens daværende Ledere (Berg & Holstein), snarere i
Aarenes Løb tør antages at ville vokse end at aftage.
Det er fra denne Dualisme, at Omslaget hidrører, og ved
Hjælp af hvilken det lettelig lader sig forklare.
Som Forholdene i Verden indtil videre og vel i en temmelig
lang Fremtid — med mindre et nyt 1848 skulde mælde sig —
ville vedblive at være, vil Danmarks Regering og Kongens
Ministerium kunne forudsættes fortrinsvis at ville blive rekruteret af
Mænd, der tilhøre Overfolkets Rækker eller dog væsentlig se med
dets Øjne og høre med dets Ører, tænke med dets Forudsætninger
og føle med dets Sympatier. — Men for at der skal kunne opereres
med Grlvns. § 25 paa den Maade, som nu sker, udfordres der
netop et Flertal i det ene Ting, hos hvilket en saadan Regering
kan vente at finde Støtte lige overfor et Flertal i det andet Ting
under dens Fremskriden paa den en Gang betraadte Bane, og saa
længe ej et sligt Flertal fandtes i Landstinget, vilde selv hundrede
Højesteretsdomme, som den af 1886 have været uden Nytte, ti
der vilde have manglet Redskaber til at virke med. Og for at
kunne operere paa Bevillingsomraadet paa en saadan Maade, at
Nødsrettens Grundsætninger maa paakaldes til Gunst for selvtagne
Pengebevillinger, hvis ikke Stat og Samfund skal ramle sammen
og rystes ud af Fugerne hvert Aars 1ste April, udkræves det, at
der maa staa et Flertal i det ene Ting saaledes mod et Flertal
i det andet, at de end ikke formaa at samle sig om en midlertidig
Finansbevilling i den gamle Støbning, og saa partihildet, at man
heller giver Slip paa Rigsdagens Bevillingsmyndighed overhovedet
end viger en Fodsbred fra sin overfor Regeringens
Bevillingsforlangender i det hele indtagne Stilling.
er ved Ophævelsen af den politiske Lighed (gennem Valgloven) ført
tilbage til at blive en Strid mellem de forskellige Samfundslag, og medens
de borgerlige Uligheder havde tabt deres Betydning overfor den enevældige
Kongemagt, under hvilken de kun havde en taalt Tilværelse, faa de,
for hver Dag de vedblive under de nærværende Retsforhold, et fastere
Fodfæste*.
51*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
