- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
789

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - N: Stridspunkterne i Grundloven

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den af Udvalget selv valgte Formand gør Udslaget i Tilfælde af Stemmelighed.
Indstillingerne forelægges hvert af Tingene til simpel Antagelse eller Forkastelse
under ét, uden at der kan stilles Mindretals- eller Ændringsforslag."

Det falder straks i Øjnene, at det sidstanførte Forslag
allerede derved skiller sig fra Finansministerens tilsvarende, at
Kleins Fællesudvalg i Virkeligheden er det samme, som efter
den bestaaende Grundlov allerede kan anvendes ogsaa ved
almindelige Lovforslag, blot med den Forskel, at det i
Finans-bevillingssager altid skal nedsættes og efter grundlovsmæssig
ikke blot forretningsmæssig Forskrift stedse sammensættes
efter Forholdstalsvalgmaaden og bestaa af 15 Medlemmer fra
hvert Ting, medens efter Ministerens Forslag først det
sædvanlige Fællesudvalg og saa derefter Afgørelsesudvalget anvendes. —
Men en anden langt væsentligere Forskel viser sig imidlertid deri,
at det Kleinske Udvalg aldeles ikke har nogen afgørende Myndighed
saaledes som det Estrupske. Det har alene deliberativ Indflydelse;
Forslagsstilleren erkender det selv fuldt ud, men bygger sit Haab
om dets Nytte paa, at rolig Overvejelse efterhaanden skal besejre
Partilidenskabens Blindhed. Der er dog liden eller ingen Udsigt,
selv nu 7 Aar efter Forslagets Fremkomst, til at dette Haab vil
gaa i Opfyldelse, og det lader sig derfor ikke nægte, at Forslaget
paa dette Punkt endnu mindre end Regeringsforslaget formaar
at løse Opgaven.

Langt større Opmærksomhed fortjæner derimod
Forslags-Tilføjelsen til § 49. Hensigten dermed er jo let forstaaelig. Det
søger, saa længe ej Tingene have forenet sig om en endelig
Finanslov, at tilvejebringe en Slags „modus vivendi", om man
vil „en staaende midlertidig Finanslov", eller, som man ogsaa
under Forhandlingerne betegnede det, „et Normalbudget med
stigende Skala", hvorved altsaa den nuværende, med 1ste April
indtrædende „normale" Nødstilstand vil blive fjærnet og
Regeringens lndskriderr i Medfør af Grlvns. § 25 eller § 11
overflødiggjort. Som Forslaget er redigeret, bliver dets Forskrifter
anvendelige, hver Gang der ikke ved Finansaarets Udløb er opnaaet
Enighed mellem Tingene om et forelagt Finanslovforslag, uden
Hensyn til, hvorledes disse i det enkelte have stillet sig, f. Eks.
om det ene Ting har nægtet det helt ud; hvorimod det ikke, efter
Forslagstillerens udtrykkelige Erklæring, tilsigter at ramme det i øvrigt
yderst usandsynlige Tilfælde, at en Regering rent har forsømt

Tilskueren. 1892. 52

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:04:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0797.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free