Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Børge Janssen: Kæltringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Bøger, og Herman Bang og Kejseren af Rusland sad broderlig
Side om Side med Brandes og Vilhelm Beck.
Ved Døren stod en gammel Bornholmer uden Visere.
„Vil han ha’ en Taar Kaffe?* bød hun.
Jeg betakkede mig og begyndte at gøre Forsøg paa at
komme ind paa Altenborger Spørgsmaalet, jeg spurgte hende,
hvor de boede de her Altenborgere, men hun smaagrinede bare
og sagde, at det vidste jeg nok lige saa godt selv.
Videre kunde jeg ikke komme med hende, men jeg følte
mig dog saa temmelig overbevist om, at hun selv hørte til Slægten,
men nødigt vilde være ved det.
Saa kom jeg ind paa hendes Familje Anliggender, først
spurgte jeg, om hun var gift, og derpaa svarede hun: nej, men
lidt efter begyndte hun at snakke om, hvad Klokken kunde være,
for nu maatte hendes bitte Tøs snart komme fra Skole.
Bitte Tøs, tænkte jeg og fortsatte højt:
„Naa, De er Enke, hvad?*
„Nej, om a er“, sagde hun og blinkede polisk over til mig.
„Naa, ikke det?*
„Nej nej — nej, nej!*
„Men hvor er Manden da?“
„A haar jo ingen, men a haar en Dreng, der er paa
Voer-gaard hos Scavenius og saa jen, der er i Aalborg!*
Jeg rømmede mig lidt.
„Hvor kommer han ellers fra?* afbrød hun den pinlige Stilhed.
„Sidst fra Sæby!*
„Fra Sæby — ih,-se, der har a og’ vaaren!*
„Naa, det har De?“
„Men han fik nu ligegodt ikke det i Sæby, som a fik!‘
„Saa? hvad fik De da?“
„Vand og Brød, ha, ha — ha, ha!“
Jeg begyndte at blive lidt underlig ved mit ny Bekendtskab,
og da jeg en Stund efter bød den agtværdige Dame Farvel og
ene traskede frem gennem Lyngbakkerne, gik jeg og vaandede
mig i mit stille Sind over disse Taterfolks sørgelige Moral, og
havde jeg før tvivlet om Damens Altenborger Ægthed, saa havde
hendes Livserindringer betaget mig enhver Tvivl.
Lidt efter naaede jeg til en Landevej, der snorlige skar sig
frem gennem Skoven mellem to Rækker slanke Graner, der som
napoleonske Grenaderer stod strage som Stenstøtter med skuldret Lanse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
