Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Skoleinspektør P. Lauridsen: Christoffer Columbus. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sætter den transatlantiske Lande som sit Maal og kan gøre dette
med bevidst Sikkerhed, fordi den hviler paa rigtige kosmografiske
Forudsætninger. I Midten af det 15de Aarhundrede var Jordens
Kugleform anerkendt af mange lærde; de troede, at der til den
gamle Verdens Landside svarede en „underjordisk" Vandside, og
at det altsaa maatte være muligt gennem dette Hav at naa Indien
ved stadig at sejle imod Vest. Flere blandt dem mente tillige, at
en saadan Sejlads ikke vilde være særdeles vanskelig. Pierre d’Ailly,
der 1410 udgav Bogen „Imago mundi", Columbus’ kosmografiske
Hovedkilde, vilde godtgøre ved Uddrag af Aristoteles, Esra, Seneca,
Augustinus, Beda, Albertus Magnus o. m. a., at Afstanden mellem
Europa og Indien kun var ringe, og at man med gunstig Vind
kunde tilbagelægge Vejen i kort Tid. Denne Mening søgte han at
støtte ved de arabiske Geografers Beregning af Jordens Omkreds,
og ifølge Esra var kun l/i af Kloden bedækket med Vand. Den
beboelige Del af samme maatte derfor have en langt større
Udstrækning, end man hidtil havde antaget og ligge sammentrængt
paa den nordlige Halvkugle. Ifølge Datidens Opfattelse opfyldte
Asien den største Del af det store Hav, Chinas Østgrænse faldt i
Omegnen af Sandwichsøernes Meridian, Japan (Cipango) strakte
sig helt hen til de nuværende mexikanske Egne, og en legendarisk
0, Antilla, faldt endog vesten for det geografiske Sted, hvor
Columbus senere opdagede Haiti, ja helt over imod Azorerne fandtes
Øer, der kunde tjæne som Etapper for en udsendt Ekspedition og
vise Vej til det ukendte Østen. Der laa Braziløen, Set. Brandan,
de hellige 7 Stæder og „Satans Haand", paa hvis Kyster en sort
Haand pegede mod Vest, et Jertegn, der alene kunde tydes af den
udvalgte (o: Columbus).
I Syvtierne fik disse Legender kartografisk Form, og
Columbus troede lige saa sikkert paa dem, som vi paa Generalstabens
Kaart over Københavns Omegn, og han naaede aldrig ud over
disse Forestillinger. I den lange „Sturm- und Drangperiode"
brændtes de saaledes ind i hans Hjærne, at ingen efterfølgende
Begivenhed, intet Sammenstød med den nye Verdens Kystlinje
kunde udviske dem eller hæve ham op til et rigtigere Syn. Han
havde regnet ud, at et Løb paa halvtredje Tusende Kvartmil maatte
føre ham til Cipango, i 4 Rejser ledte han forgæves efter Antilla,
Kathay og det gyldne Chersones i centralamerikanske Egne, og
han gik i Graven med den Tro, at han kun havde opdaget en ny
Vej til den gamle Verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
