Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. O. Jespersen: Sprogets Oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det ældste Sprog har sikkert haft en sand Overflødighed
paa Ujævnheder og Uregelmæssigheder, og det paa alle Omraader,
i Formlære, Syntaks og Orddannelseslære. Det har været springsk
og lunefuldt og har fremvist en yppig Vækst af Former, filtrede
sammen som Planterne i en Urskov. Datidens Menneskeaander
har tumlet med disse lange indviklede Ord i den vildeste og
kaadeste Leg. Det er sikkert aldeles urigtigt, naar man a priori
er tilbøjelig til at tillægge de første Mennesker et simpelt og
let-haandterligt Sprog; det har langt snarere været højst knudret og
indviklet. Renan minder med Rette om Turgots Udsagn: „Des
hommes grossiers ne font rien de simple. Il faut des hommes
perfectionnés pour y arriver*.
V.
Tilbage staar Betragtningen af Sprogets Indholdsside,
af den Betydning, der knytter sig til Ordene. Vi træffer her en
Udvikling parallel med den paa det grammatiske Omraade; ja,
det er i Virkeligheden, naar man ser til Bunds i Spørgsmaalet,
ganske den samme Bevægelse, der er foregaaet. Jo videre Sproget
skrider frem, des mere udviklet bliver Ævnen til at udtrykke det
abstrakte. Jeg tager her dette Ord ikke i Logikernes snævrere
Betydning, hvorefter det kun omfatter Ord som „Hvidhed* eller
„Kærlighed*; men i en videre, saa at jeg dermed ogsaa mener
saakaldte generelle Ord. Paa alle Omraader er Sproget først
naaet til Betegnelser for det konkrete, det specielle. I Beretninger
om barbariske Folkeslags Sprog hedder det atter og atter, at de
savner Udtryk for det almindelige Begreb; snart hører man, at
den og den Stamme intet Ord har for „Træ*, men vel for Fyr
og Eg og alle mulige andre specielle Træsorter; snart haves intet
Ord for „Broder*, men nok for „ældre Broder* og „yngre Broder*;
snart fattes Ord for „Haand* i Almindelighed, idet man maa
hjælpe sig med „Højrehaand* og „Venstrehaand*; eller ogsaa er
Ordet nødvendigt personbestemt som „min Haand* eller „din
Haand* o. s. v. I Cherokisproget har man hele tretten forskellige
specielle Udtryk for at vaske forskellige Ting (Tøj, Ansigt, Hænder
o. desl.), men intet generelt Ord for „at vaske* ganske i
Almindelighed. Man mindes her om de rigtige Jægeres Sprog, i
hvilket der med en Slags Overtro holdes over, at f. Eks. hvert
Dyrs Hale beholder sit traditionelle Navn, der ikke maa bruges
om andre Dyrs Haler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
