Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene
.Uet kgl. Teaters Ny-Indstudering tog vistnok Livet af Umyndige *
Kærlighed. ■ Meget pænt og honnet og stilfuldt skikkede Skuespillerne Stykket over i
den evige sceniske Glemsel, — ganske som Skuespillere mellem Aar og Dag gør
ved saa mange Digter-Syner og Digter-Stemninger og vedsaa meget kunstnerisk
Arbejde. Naa, dertil er intet at sige. Skuespillere er Mennesker som vi andre,
ogsaa de er ikke altid saa gode, eller saa oplagte, som de burde være. Og
dramatiske Værker maa tage deres Skæbne som alt her i Verden; der lever
dog heller aldrig blandt dem saa gæv, som selv kan raade sin Lykke. Kun
sender man gærne, hvis et Drama forsvinder, et lille Suk efter dét deri, som
havde fortjænt bedre. I Topsøes Skuespil var der en sart og køn Skildring af
to Venners Forelskelse i en ung Pige. Den af Vennerne, som trak det korteste
Straa, var maaske den omsorgsfuldeste, den mest opofrende, den ridderligste
Elsker; men hans Kærlighedsfølelse havde ingen Energi, ingen Selvtillid, der
fattedes den hver en Gnist af hint uvilkaarlige Mod eller Overmod, som tvinger
Lykken. Man véd, hvor Topsøe var optagen af saadanne „slagne Mænd*.
Atter og atter fremstillede han dem, for atter og atter at indprente: at har
man nu en Gang ikke faaet saa stærke Vinger, saa de kan bære en op til
Solen, saa skal man lade af fra ethvert Opsving imod den, man skal holde sig
paa Jorden, blive „i sin lille Krog". Moralen er maaske mere bestikkende end
uanfægtelig; og nytter det endelig at prædike den? Men derpaa kommer det
ikke an. Det afgørende er, at i disse „Slagne Mænds"-Variationer lagde en
nobel og sky Sjæl al sin Lykke og Sorg, sin Stolthed og sin Afmagt, sine
Længsler og sin Resignation; der banker et Hjærte i dem, og man kommer til
at holde af dem. Desuden er det i „Umyndige“ interessant antydet, hvorledes
Mennesker, uden at ane det, gensidig paavirker eller bestemmer bverandres
Lod. Den energiske Vens Forelskelse op-elektriserer den energiløse Vens
Kærlighed; og hans delibererende Elskov baner igen Vej hos den unge Pige
for Rivalens handlestærke Elskov: hun ledes af en lille Eros til den store. Saa
godt ser ikke alle. Ikke Hr. Hvemsomhelst i Forfatternes Skare har Øje for
dette tragikomiske Vekselspil, der dog er Livets — det ubarmhjærtigt-barmhjærtige
Livs — eget uafladelige Yndlingsspil.
Hvordan fremstilledes nu paa Teatret al denne Kærlighed, og da især de
to Mænds? — Ja, hvordan gør man den Slags paa Scenen? Tegner det godt
for Elskoven, saa flytter man højre Fod frem i 2den Position (i Tragedien
løftes samtidig venstre Fod op paa Taaspidsen), man straaler med Blikket,
man taler rask og indtrængende; ser det galt ud, saa sætter man et vredt
Ansigt op, vrisser, støtter Hagen i Haanden; eller ogsaa samler man Fødderne
i 1ste Position, slører Blikket å la Regnvejrshimmel og sænker Stemmen ned i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
