- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
892

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Madsen: I Holland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nogle forsvarlige Trykkys, pustende og leende slentrer Parret Arm
i Arm ned ad Kalverstraat.

Jeg mindes den første Gang jeg var her, for 13 Aar siden,
den Gang den gamle Konge holdt Bryllup med den unge Dronning,
da der paa Dam var Begfakler og Transparenter og maleriske
Optog, og alle Vegne Jubel og ellevild Lystighed. Lykkelig over at
have set Byen i Feststemning, indbildte jeg mig, at Byen til andre
Tider vilde have et traurigere Fysiognomi. Man komme hertil
naar man vil, og man træffer flere glade Ansigter, møder flere
Udslag af overgivent Livsmod og hører oflere en fornøjet og
fornøjelig klukkende Latter end noget andet Sted i Verdens Jammerdal.
Det gode Humør virker smittende; man tilgiver gæme de gamle
Genremalere deres stadige Oprømthed, om det ellers er noget, der
behøver at tilgives.

Fra Kalverstraat gaar Menneskestrømmen over Broen ved
Mønt-taarnet ned mod Rembrandtsplein, der ligger glimrende oplyst af det
skærende stærke, koldt-hvide elektriske Blus ved Hotel des mille colonnes.

I Halvmørke udenfor den skarpt belyste Plet ved den søgte
Kafe staar bag unge Træer en Statue af en stor Mand. Om Dagen
er den tarvelig, Krop, Klæder og Klumper uden Sjæl. Men ved
Aften virker den stemningsfuldt. Støttet paa højre Hofte, med
Hænderne sammenlagte foran sig, betragter han deroppefra Fortovets
Mylder som en stum, tankefuld, kritisk undersøgende Iagttager.

Paa Sokkelen staar Rembrandts Navn. III.

III.

Ude ved Vondelsparken ligger det ny Rigsmuseum, en statelig
og pragtfuld Bygningsmasse med Taame og broget Stads, et
imponerende Skuestykke som en fantastisk og pompøs middelalderlig
Fyrsteborg i en moderne Operadekoration, og vistnok den sletteste,
den umuligste Museumsbygning, som vor paa daarlige
Museumsbygninger ganske frodige Tid har sét fremstaa.

Den synes ikke bygget til Ære for de gamle Malere, ikke
bestemt til at huse deres Billeder. Den overdøver deres Tale med
sine egne Pretensioner, Billederne synes at være Biting, som man
faar i Tilgift, Bygningen selv at være det fornemste og vigtigste.
Det er som om man med Flid havde stræbt at skabe de Forhold,
der vilde være de gamle Billeder mest til Skade. Tilmed er Lyset
ikke godt; i Sidekabineterne langs den Gang, der fører til
„Nattevagten", er det elendigt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:04:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0900.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free