- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
903

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Madsen: I Holland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

var det selvsamme, der fandtes paa den Plads, til hvilken det var
bestemt. I lange Tider havde dette Billede gaaet for at være et
Værk af den tarvelige Maler Jörgen Ovens. I sig selv var det
dunkelt, og i Aarhundredets Begyndelse var der opsat Skillerum i
Palæet, saaledes at Billedet nu var kommen til at hænge i det yderste
Mørke. Naar det blev bragt ned for Dagens Lys og undersøgt
dér, vilde det maaske stadfæste de Roevers Formodning.

„Naa, og nu?“ spurgte jeg. „De ved, at jeg antager det for
sikkert, at Billedet i Stockholm er en Rest af Rembrandts Billede
til Raadhuset her. Det har vel vist sig, at det virkelig er bleven
erstattet med et Arbejde af Ovens ?“

„Det er rimeligt, at De har Ret, hvad Billedet i Stockholm
angaar," svarede Dr. de Roever. „Men det er dog muligt, at jeg
ogsaa har Ret. Læg Mærke til, at der i Kontrakten er Tale om
verschildering, d: Omarbejdelse. Rembrandts første Billede har
sikkert ikke tilfredsstillet Bestillerne, han kan da have malt et nyt,
som endnu er blevet siddende paa sin Plads. Endnu er Billedet
ikke blevet undersøgt. Jeg selv har kun paa en høj Stige kunnet
oplyse smaa Pletter af dets nederste Kant med en Lygte. Det
ligger iøvrigt udenfor min Kompetence at kunne afgøre, om det
er af Rembrandt eller ej. Men sikkert er det, at det synes meget
bredt og kraftigt malt, og der er en rød Farve, som ligner den
røde paa Jødebruden.* —

Intet Under, at min Nysgærrighed efter at faa Billedet at se
voksede til en Utaalmodighed, der plagede mig i alle de 8 Dage
inden den 18 Marts, paa hvilken Dags Formiddag Billedet vilde
blive oplyst ved Kalklys for en lille Kreds af særligt indbudne. I
det Værelse, hvor vi mødtes, blev der vist os et Fotografi efter en
Del af Billedet, taget under et nogle Dage tidligere anstillet Forsøg
paa at oplyse det store, mørke Lærred. Et Blik paa dette Fotografi
var nok til at lade al Spænding svinde. Det var aabenbart ingen
Rembrandt, men et raat og banalt Dekorationsmaleri.

Fra det under van Campens Navn i 1664 udgivne Værk
over Raadhuset i Amsterdam kendte jeg forud Billedets Plads,
vidste, at det var stort og anbragt højt oppe. Men Virkeligheden
overtraf mine Forventninger. Jeg har ingen Maal paa de Stiger,
vi entrede opad, inden vi naaede det Stillads, der var anbragt ved
Billedets nederste Kant, men jeg anslaar denne til at have omtrent
samme Afstand fra Gulvet som 2den Sal i et almindeligt
københavnsk Hus har fra Gaden. Og det sorte Lærred i det hvælvende

59*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:04:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0911.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free