Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - H. Høffding: Mindeord over Hostrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 Mindeord over Hostrup.
Og jeg tror, det har sin særlige Betydning, at vi fastholder
Hostrups Minde. Ligesom Sejren ofte siden fremkalder en
Skuffelse, fordi ikke alt opnaaedes, saa man endog kan miste
Forstaaelsen af, hvorfor der egentligt kæmpedes, saaledes kan
Nederlaget let fremkalde en Sløvhed, en Selvopgiven, der ligeledes helt
glemmer, hvad der kæmpedes for. Det er ikke blot de unge, der
ikke oplevede Kampens Aar; det er ogsaa mange andre, som
kan trænge til ikke at glemme det.
Hostrup havde netop en særlig Sans for Bevægelsens og
Kampens Nødvendighed for Livets Sundhed. Han var en stille
Mand, men ikke bange for Striden. Han var ikke af dem, der
siger til Bølgen:
Rør dig ikke mer,
for du synder dog mindst, naar du sover.
Og lige saa lidt lod han sig narre af den sløvende Afværgen af
alt, hvad der kan forstyrre Stilstanden, der ofte melder sig med
Livets og Idealitetens Skin, og som ofte trives bedst under
Trætheden efter store Dønninger. Som han havde Blik for
Undertrykkelsens Fare, saaledes havde han ogsaa Blik for
Forsumpningens Fare. Det er den, han har skildret i sin mesterlige »Vise
om Andemad*. Det gælder nemlig om hin forsumpende „Idealisme*
som om Andemadet:
Hver Gang en Strømning gaar istaa,
det drømmer straks sig ovenpaa.
Alle Slags Strømninger var ham vel ikke lige kære —
men Strømning var ham en Livsbetingelse. Og hans Raad
var derfor:
Bare lidt Strømning ind deri,
saa er dets Vælde straks forbi.
Lad os ikke glemme det, men hente Mod og Frejdighed
hos den gamle Sanger, om Andemadet skulde brede sig. Og lad
os ikke glemme, at han dog havde" Ret i sin Værdsætten af det
unge, lyse Sind, der baade udtrykker og øger den Kraft, det skal
bruge til at naa sit Haab, medens det er Mismodets Nemesis, at
det fortærer alt og til sidst sig selv. Livet behøver ikke at blive
gammelt. Det er en Overtro som saa meget andet. Hostrup har
vist os det ved sit eget Eksempel. En stor Skat af Haab og
Livsmod har han nedlagt i vort Folk.
Ære og Fred være med hans Minde!
Harald Høffding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
