Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hvass: Fra Emser-Depeschens Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35 Fra Eniser-Depeschens Dage.
I Samtalens Løb bemærkede Kongen i Anledning af
Erklæringen af 6te Juli, at han havde følt sig ilde berørt ved de
Ord, der var rettede mod den fremmede Magt, en Vending,
Benedetti søgte at forklare som nødvendig for at forebygge en pinlig
Diskussion i Kammeret. Men ligesom for at mildne sin sidste
Udtalelse sluttede Kongen med at bemærke, at han havde sat sig
i Forbindelse med Prinsens Fader, Fyrst Anton, som opholdt sig
i Sigmaringen, og spurgt ham, hvorledes hans Søn havde ment
at ville stille sig overfor den Bevægelse, Kandidaturen havde vakt
i Frankrig; imidlertid vilde det tage nogen Tid, da han i Mangel
af Chiffer ikke kunde benytte Telegrafen, men saa snart han
havde faaet de ønskede Meddelelser, skulde han lade Bene«
detti kalde.
Uagtet saa vel Kongen som Benedetti havde benyttet
Lejligheden til i Samtalens Løb udførligt at præcisere deres Standpunkter,
var den bleven ført i sædvanlige behagelige Former, og som et
Tegn paa god Forstaaelse havde Kongen tilsagt Gesandten til
Taffel. Saa snart Benedetti om Aftenen havde forladt Kongen,
sendte han Gramont et udførligt Telegram og derefter en skreven
Beretning om Indholdet af Samtalen. Han havde opnaaet at faa
den preussiske Regerings Standpunkt klart frem, men ellers ikker
hvad Gramont i sine Depescher havde forlangt, og det var end
ikke lykkedes ham at aftvinge Kongen det kategoriske Svar, som
Gramont saa stærkt havde insisteret paa.
Trods Ordren i det private Brev fandt Benedetti sig ikke
beføjet til at afbryde Forhandlingerne, fordi det maatte anerkendes
som en rimelig Anledning til Udsættelse, at Kongen først vilde
høre. hvad Prinserne mente; men i det private Brev til Gramont
udtalte han dog, at han ikke var sikker paa, om Udsættelsen ikke
var en Manøvre for at vinde Tid til Krigsforberedelser, hvad
han saa godt kendte fra 1866, eller om det var Kongens Mening
at rette sig efter Frankrigs Ønsker og lade Kandidaturen bortfalde
paä Prinsens eget Initiativ, saa at Kongen selv ikke blev nødt
til at kompromittere sig. Til at antage det sidste, var han mest
tilbøjelig, navnlig da han intet usædvanligt havde bemærket i
Kongens Omgivelser.
Den 10de Juli gik hen, uden at noget afgørende skete.
Gramont pressede Benedetti endnu stærkere frem. I et Telegram
hedder det: „Anvend enhver Anstrengelse for at faa et afgørende
Svar. Dagen maa ikke forløbe, uden at vi begynder", og i et
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
